Perfekte forhold for kålbrok: Her er sygdommen værst - tommelfingerregel for omsåning
Betingelserne for den indeværende dyrkningssæson har været perfekte til kålbrok i raps.

Af Line Lund Jensen, praktikant, Centrovice

Områderne med kålbrok er stadig stigende.

Har du først sygdommen i dine marker, vil det tage op mod 18-20 år uden værter, før jorden kan erklæres ”kålbrokfri” igen. Det koster i udbyttet at have raps med kålbrok, helt op mod 70 procent udbyttetab hos de kraftigt angrebne planter. 

Derfor er det meget vigtigt, at der bliver holdt øje med rapsmarkernes tilstand, hvis der fortsat ønskes potentiale for gode høstudbytter i fremtiden!

Hold øje med symptomerne

Betingelserne for den indeværende dyrkningssæson har været perfekte til kålbrok.

Sygdommen lever i jorden, hvor der spredes smitstof via jordvæsken. Jordforhold med fugt, varme og lave reaktionstal skaber perfekte forhold til at fremprovokere et svampeangreb. 

Ved gennemgang af marken er det særlig vigtigt at tjekke for kålbrok i lavninger, hvor der ofte er fugtigt. Her vil de første angreb som oftest vise sig.

Ses der planter i misvækst, som udviser tegn på vand- eller kvælstofmangel, kan dette sagtens skyldes angreb af kålbrok. 

Kålbrokangreb over jorden. Foto: Syngenta

 

Seks gode råd til at undgå kålbrok i rapssædskiftetMark Mandag 16. oktober 2017 · 08:36

Husk at kigge under jorden. Ofte opdages kålbrok meget sent. Planten viser nødvendigvis ikke synlige tegn på angreb over jordoverfladen i starten.

Det er derfor en kraftig anbefaling at der foretages stikprøveoptagninger, for opdage de første sygdomsangreb på rødderne.
 
Kålbrok viser sig på planternes rødder, hvorpå der dannes brokknuder, som blokerer for vandoptagelsen. Smitteomfanget kan have forskellig grad. Det kan være lige fra let opsvulmede siderødder til en kraftigt knoldet hovedrod.

Kraftigt angrebet hovedrod.

 

Omsåning, skal/skal ikke?

Det er nu høje tid, at det skal besluttes, hvis en omsåning skal foretages. Er planterne for kraftigt inficeret, kan en omsåning blive aktuel. 

Hvis det besluttes at så om, er det med at få nedvisnet arealet med det samme. Dels for at undgå yderligere smittespredning, men også for at den nye afgrøde kan etableres rettidigt. Derfor skal det ligeledes gøres op, om det er hele marken, eller et område der skal tages ud.

Men hvor galt skal det være før en omsåning kan betale sig?

En veletableret plante kan godt vokse sig gennem sygdommen med et mindre udbyttetab, hvis angrebene er af mindre grad. Er der her i foråret ca. 20 veletablerede planter pr. kvadratmeter, og angrebene kun er at finde på siderødderne, vil en omsåning ikke være aktuel.

Er rapsen derimod angrebet på hovedroden, og der er markant færre planter, er det bestemt værd at overveje omsåning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.