Planteavler: tænk langsigtet, undgå resistens

Man skal tænke langsigtet i sin plantebeskyttelse for at undgå resistent ukrudt, som kan komme at skabe store problemer.

Derfor sætter Corteva nu ind på at få de landmænd til i højere grad end tidligere at arbejde aktivt med forebygge resistens, og tænke langsigtet ukrudtsbekæmpelse, skriver Corteva i en pressemeddelelse.

Resistens er et stigende problem, som lige nu volder problemer på tværs af hele Europa. Det er især i resistensudviklingen i både ukrudt, svampesygdomme og skadedyr, som presser landbruget. Det er i kombination med, at det bliver sværere at introducere nye aktivstoffer til plantebeskyttelse med til at fremme problemstillingen i erhvervet.

”Det er en udfordring for landbruget, når vi oplever mere udbredt resistens, og det sætter nye krav til os der udvikler planteværn. Vi tror på, at vi i fællesskab med landbruget skal finde den langsigtede strategi, som kan komme problemet til livs. Derfor udvikler vi hele tiden nye aktivstoffer der adskiller sig fra de eksisterende som, hvis de bliver taget godt imod af landbruget, kan være med til at forebygge resistensudfordringerne” fortæller Stefan Caspersen, Sales manager hos Corteva.

En undersøgelse lavet af Corteva viser, at 40 procent af de danske landmænd tænker i resistensforebyggelse, når de vælger planteværn.

”Der er altså opmærksomhed på og vilje i landbruget til at arbejde med problemstillingen”, siger han.

En langsigtet strategi

Jens-Martin Bramsen, planteavler ved Haderslev, er enig i, at det er vigtigt, at man ikke bliver for kortsigtet, når vælger strategi for ukrudtsbekæmpelse.

”Det handler i bund og grund om, at man som landmand tænker langsigtet. Den jord man passer, skal man tage sig af i en lang årrække, og så gives videre til næste generation. Man skal ikke begynde på at skabe problemer for sig selv, som de f.eks. har gjort i England.”

Jens-Martin Bramsen forsøger derfor at tage sig sine egne forholdsregler mod ukrudt. Han prøver eksempelvis på at bekæmpe græsukrudt på mekanisk vis i på sine 150 hektar jord.

”Desto mere græs du får med ind i marken, desto mere skal du sprøjte, og desto mere du sprøjter, desto større chance er der for, at der er nogle græsarter, der muterer og udvikler resistens,” forklarer han.

”Mine primære virkemidler er et sundt sædskifte og pløjning. Dernæst er min prioritet at undgå at få noget ind i marken ved også at sprøjte mine foragere og kanter ekstra mod græsukrudt. Dertil sprøjter jeg 20-30 centimeter af min mark langs vejgrøfter helt ned, så jeg opnår en død zone. Den bræmme vil jeg gerne have for at undgå, at mejetærskeren trækker græsarterne med ind i marken.

Angrib problemet fra flere vinkler

Hos Corteva er man ligeledes af den overbevisning, at man skal angribe problemet fra flere vinkler.

Et af de vigtigste initiativer man kan arbejde med, er netop et sundt sædskifte da det bryder med ens gentagende anvendelse af enkelte ukrudtsmidler. Dernæst skal man også overveje dyrkningsmæssige faktorer som såtidspunkt, etablering samt jordbearbejdning, og hvilke konsekvenser ens metode har.

”Pløjning er et godt våben mod ukrudt, men vi ser flere og flere, som ikke pløjer, og i de tilfælde skal man være ekstra forsigtig med sin strategi og være opmærksom på afgrøderotation,” siger Stefan Caspersen og fortsætter.

Ensidigt middelvalg kan også skabe rum til arter, som ikke bekæmpes med den traditionelle løsning og dermed over år bliver et problem. Derfor er det vigtigt, at man anvender bredt virkende midler, da man ellers over tid vil få udfordringer med ukrudt som eksempelvis lægejordrøg og storkenæb. Ikke på grund af resistens men naturlig ændring i ukrudtssammensætningen. ”Specifikke midler som fx minimidler, er ofte dem, vi ser planterne udvikle resistens overfor. Når der vælges midler om foråret er det essentielt, at man vælger de bredspektrede løsninger med flere aktivstoffer,” pointerer Stefan Caspersen.

Midler som fx indeholder Arylex er bredtvirkende og er sammensat på en måde, hvor risikoen for resistensudvikling blandt bredbladet ukrudtet reduceres, da de ikke kun virker på én måde på ukrudtet.

Billede 2: Det er vigtigt for Jens-Martin Bramsen, at han i høsten ikke på mekanisk vis trækker uønsket ukrudt ind i marken.