Rådgiver: Jeg har aldrig set så mange gåsebillelarver som i år

Carsten Markussen, økologirådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Gåsebillen lægger helst sine æg i sandjord, så det er her vi har problemerne med dens larve.

Jeg har aldrig set så store koncentrationer af gåsebillelarver som i visse marker i år, så jeg går ud fra at det er deres år i år, og at vi vil høre og se mere til dem her i efteråret.

De er nemme at finde. Hvis en mark ser ud som på billedet, eventuelt pletvist, og der måske er ret stor fugleaktivitet på marken, så tag spaden på nakken og gå ud og grav nogen huller. Larverne ligger helt oppe i de øverste 1-5 cm af jorden.

Jeg fandt 5-10 larver pr. spadestik, en hurtig omregning viser at der er 170-350 larver pr. kvadratmeter, og det er så mange at, de æder alt på de her 8,5 hektar.

Tag spaden på nakken og gå ud og grav nogen huller. Larverne ligger helt oppe i de øverste 1-5 cm af jorden.

Hvad kan du gøre?

Spørgsmålet er så, hvad vi skal gøre ved marker, der er angrebet?

Man kan bekæmpe larverne med et biologisk bekæmpelsesmiddel, men det er ikke realistisk, hverken økonomisk eller det fremskredne tidspunkt taget i betragtning.

Ved alvorlige angreb er det en vurdering om marken overlever det og hvis ikke, hvad der så skal sås i marken næste år. Det er ikke tilrådeligt at så vinterkorn eller vekselhvede i disse marker, for vi kan ikke regne med at larverne holder op med at æde rødder før hen i november-december.

Derfor er der stort set ikke andet at gøre end at afvente forårets komme og så aflive hvad der måtte være af planter tilbage i marken for at så vårkorn.

Hvis man skal se efter fordele i sådan en situation som den her, kunne det se ud til, at larverne også æder ukrudt som f.eks. mælkebøtter og kvik, og hvis der var et stankelben eller flere der lagde æg her, så vil jeg mene at deres larver er døde af sult til foråret, så dem får vi heller ikke bøvl med.