Storskalaforsøg tester tre systemer: Udbytter i vårbyg højest efter pløjning

I projektet Grobund, hvor pløjning, reduceret jordbearbejdning og conservation agriculture sammenlignes, er tredje dyrkningsår (2022/23) afsluttet. Her blev der dyrket vårbyg på de tre lokaliteter, og det gav sig udslag i lave udbytter efter en sen såning i et vådt forår, som blev efterfulgt af en tør periode.

Tredje år af projektet Grobund er afsluttet, og resultaterne foreligger nu.

I projektets tredje år (dyrkningssæson 2022-23) blev der dyrket vårbyg med forfrugt vinterhvede og senere efterafgrøder på de tre lokaliteter, se faktaboksen nederst. 

Grobund tester tre dyrkningssystemer

  • Conservation Agriculture: Ingen eller minimal jordbearbejdning, jorddække året rundt, varieret sædskifte
  • Reduceret jordbearbejdning: Pløjefri jordbearbejdning, efterafgrøder, varieret sædskifte
  • Traditionel jordbearbejdning: Jorden vendes ved dyb jordbearbejdning, efterafgrøder, varieret sædskifte

- Den gennemsnitlige fremspiring var ens mellem reduceret jordbehandling og det pløjede system, og 34 procent lavere i conservation agriculture (CA), hvor den koldere jord kan have haft indflydelse.

- Det gennemsnitlige udbytte for CA på tværs af lokaliteterne er 48,7 hektokilo pr. hektar. For reduceret jordbearbejdning og det pløjede system er de gennemsnitlige udbytter henholdsvis 53,6 og 56,4 hektokilo pr. hektar, fortæller Morten Lind, der er teknisk ansvarlig ved Syngenta Nordics.

Projektet Grobund, som er et samarbejde mellem Seges og Syngenta, undersøger og afdækker blandt andet fordele og ulemper ved conservation agriculture i praksis - og hvordan det kan hjælpe med at efterleve klimamålsætningerne - herunder CO2 lagring, lattergas, biodiversitet og udbytte.

I Grobund dyrker tre landmænd i forskellige dele af landet hver jorden med tre forskellige dyrkningssystemer, nemlig conservation agriculture, reduceret jordbearjedning og traditionel jordbearbejdning med pløjning.

Læs tidligere artikler om projektet Grobund her:

Stort markforsøg: Samme hvedeudbytte, men CA billigst i brændstof

Stort markforsøg med og uden plov: Fine udbytter ved conservation agriculture

Storforsøg med klima og biodiversitet - hestebønner gør det lige godt

Tørke gav tidlig afmodning af vårbyg

Året 2023 bød på vejrmæssige udfordringer. På grund af et vådt forår og en efterfølgende tørkeperiode førte det til sen såning af vårbygsorten Laureate, som blev sået på alle tre lokaliteter.

Selv med en ellers god etablering under vanskelige forhold, har vejret ikke været uden indflydelse på dette års resultater, fortæller Morten Lind fra Syngenta Nordics.

Tørkeperioden resulterede i en tidlig afmodning af vårbyggen, og den efterfølgende nedbør i slutningen af juli medførte en betydelig mængde grønskud, som gav lave udbytter som nævnt ovenfor

- Vårafgrøder kan være en udfordring i CA-systemet i forhold til etablering. Det er vigtigt at have is i maven og vente på, at jorden er tjenlig til såning. Vores forsøgsværter har gjort opmærksom på, at man ved en meget let jordbearbejdning med f.eks. en strigle kun får brudt overfladen og dermed øger opvarmningen af jorden. Og det kan være et sted, hvor teori om CA møder praksis, siger Morten Lind.

Forud for vårbyggen har der været efterafgrøder, hvoraf nogle af parcellerne med reduceret jordbearbejdning og CA havde kvælstoffikserende efterafgrøder, hvilket ligeledes indgår i opgørelserne for 2023.

- Som forventet ser vi besparelser på maskinomkostninger, brændstofforbrug og timeforbrug for både reduceret jordbearbejdning og CA. De største besparelser ses i CA-dyrkningssystemet, ligesom det også var tilfældet i de to foregående forsøgsår, siger Rasmus Emil Jensen, specialkonsulent ved Jord og Dyrkningssystemer hos Seges Innovation.

Nettoresultatet af dyrkningssystemerne afhænger af, om omkostningerne ved CA kan holdes nede og dermed kompensere for lavere udbytte.

2024: Måling af rodvækst og udledning af lattergas

Gennem de første tre år i Grobund er der målt på de mest almene agronomiske parametre såsom udbytte og maskinomkostninger. De største resultatforskelle ses igen på maskinomkostninger samt brændstof- og timeforbrug.

Til den kommende vækstsæson er der igangsat målinger på rodvækst og lattergasudledning i projektet.

Der er blevet etableret vinterraps og vinterhvede til den kommende vækstsæson, og her er der især fokus på mulige forskelle mellem systemerne i forhold til lattergasudledning og rodudvikling, oplyser Syngenta Nordics.

Derudover vil det tidlige forår vise, om afgrøderne har taget skade af frost og de store mængder nedbør i løbet af vinteren.

Faktaboks

De tre testlandbrug

Niels-Erik Halgaard, Nørre Halgaard, Holstebro                

Niels-Erik Halgaard driver Nørre Halgaard ved Holstebro. Cirka 400 hektar dyrkes, med stivelseskartofler, vinterraps, korn og græsfrø.

Hidtil har Niels-Erik pløjet forud for kartofler og efter græsfrø ved etableringen af vintersæd, men nu harves også forud for kartofler.

Jorden på forsøgsarealet ved Nørre Halgaard er sandblandet lerjord JB 3-4.  

 

Simon Christensen, Rødkildegaarden, Slagelse    

Landmand Simon Christensen er vært for forsøget tæt ved Slagelse.

Der dyrkes cirka 500 hektar med korn, vinterraps, græsfrø og hvidkløver på Rødkildegaarden.

Jorden på Rødkildegaarden er overvejende JB 6.

 

Jens Richter Jungersen og Christian Sommerlund, JSJ-Agro, Birkelse

Medejer Jens Richter Jungersen og driftsleder Christian Sommerlund er værter for forsøget i Birkelse, på driftfællesskabet JSJ-Agros jord. 

JSJ-Agro driver 4 .000 hektar, der blandt andet inkluderer vinterhvede, vinterrug, vinterraps, vinterbyg, vårbyg, vårhavre, hestebønner, ærter, rajgræs, kartofler og juletræer.

Forsøgsarealet er placeret på en egen med regelmæssig nedbør på en siltholdig gammel søbund, JB 10.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.