Populær bælgsæd kræver lang pause i sædskiftet - i værste fald 15 år

Af Lisbeth K. Knudsen, planteavlsrådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Blandt økologiske landmænd er der et stort ønske om at få mere bælgsæd i sædskiftet.

Bælgsæd holder prisen, mens kornpriserne er på et lavt niveau. Indkøbt protein er dyrt, og der er øget fokus og ønske om mere lokalproduceret protein til de økologiske husdyr. 

Krav til sædskiftet

Bælgsæd stiller større krav til sædskiftet end kornafgrøderne gør, og her skal man ikke gå på kompromis, hvis der skal kunne dyrkes bælgsæd med gode udbytter, også i årene fremad.

Ærter og hestebønner deler nogle af de samme sædskiftesygdomme. Bl.a. rodbrand, sortråd og hestebønnerodråd samt storknoldet knoldbægersvamp, som også kendes fra raps.

Lupiner behøver ikke så mange pauseår i sædskiftet, og kan dyrkes oftere end ærter og hestebønner. I år er der begrænset udbud af udsæd af lupiner, men den må forventes at blive en vigtig spiller i fremtidens proteindyrkning og -forsyning.

Der kan være lupiner i marken hver 3.- 4. år, og afstanden til ærter og hestebønner anbefales at være to-tre frie år.

Det betyder, at der kan være bælgsæd i den enkelte mark hvert 3.- 4. år, hvis der veksles mellem lupiner og ærter/hestebønner. Det gælder dog kun hvis sædskiftet ikke i forvejen har været presset med bælgsæd.

Anbefaling for antal frie år fremgår af tabellen herunder. Den anbefalede afstand mellem raps og bælgsæd skyldes risikoen for storknoldet knoldbægersvamp.

Tabel 1. Sædskifteanbefalinger for antal frie år

• Ærter – ærter : Mindst 5 år, gerne mere
• Hestebønner – hestebønner: Mindst 5 år, gerne mere
• Ærter – hestebønner: Mindst 5 år, gerne mere
• Lupin – lupin: 2-3 år vurderes tilstrækkelig
• Ærter/hestebønner – lupin: 2-3 år vurderes tilstrækkelig
• Raps – ærter/hestebønner/lupin: Mindst 3 år, gerne mere

Kilde: Projektet ” I pagt med de underjordiske” 2020, Seges

Test af marken for rodråd

Har man først ærterodråd i sin mark, går der mindst 15 år, før der igen kan dyrkes ærter med succes.

Hvis der tidligere har været ærterodråd i marken, eller man ikke helt har overholdt sædskifteanbefalingerne, er det en rigtig god idé at udtage en jordprøve og få lavet en analyse af smittetrykket i marken. Der analyseres for ærterodråd og hestebønnerodråd.

Analysen sker ved, at der dyrkes ærter og hestebønner i jorden potter. Prøverne sendes til et laboratorie i Sverige, og der skal påregnes ca. seks uger, før man har svar.

I marker, der er voldsomt inficeret med ærterodråd, bør der ikke dyrkes ærter overhovedet. Her kan i stedet dyrkes hestebønner.

Protein til human ernæring

Interessen for dyrkning af bælgsæd vil forsat stige, og der vil komme flere arter til f.eks. linser, kikærter, sojabønner og andre bønnetyper med forskellige krav til sædskiftet.

Så opfodringen er derfor, at sædskiftet skal tænkes langsigtet, så man ikke får savet den gren over, man selv sidder på.