Russiske futures sender prissignal - 144 kr. pr. hkg hvede efter høst

Positive pristendenser at spotte på det russiske futuremarked.

De russiske udbytter ligger foreløbig i niveauet 37 hkg pr. hektar. Nu har høsten nu bevæget sig ind i den tredje største eksportregion, Volga Valley, og her meldes der om et udbyttefald på 19 procent i forhold til sidste år, rapporterer Jyske Markets.

En interessant detalje er desuden, at  der i det russiske futuremarked kan spores en tendens til stigende hvedepriser efter høst.

December-termin handles nemlig til 226 US-dollars pr. ton (144 danske kr. pr. hkg) mod knap 201 US-dollars pr. ton (128 danske kr. pr. hkg) på nærmeste termin.

I Europa meldes hvedehøsten på vej op på den store klinge og det varme og tørre vejr giver gode høstkonditioner. Begyndende høstpres holder en hånd over priserne, mens udsigten til lave udbytter begrænser risikoen på nedsiden, ifølge Jyske Markets.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.