Sådan kompenserer du jorden for øget salg af halm

Af Jørgen Udsen, planteavlskonsulent, LMO

Med en forventning om lave halmudbytter i år vil der være behov for at finde nye arealer for at dække behovet for halm.

Det vil være fra arealer, hvor der måske tidligere har været nedmuldet halm. Den mindre tilførsel af kulstof fra halm kan delvist kompenseres med flere efterafgrøder.

Behov for større areal til opretholdelse af samme halmmængde

Der er næppe nogen tvivl om, at de korte - og nogle tilfælde tynde - kornafgrøder vil give behov for et større areal for få den samme mængde halm som sidste år.

Bedømt på nuværende tidspunkt ser det ud til, at høsten bliver tidlig. Alt andet lige, så giver det gode muligheder for at bjærge god kvalitet af halm tidligt.

Grundet den dårlige forsyningssituation må det forventes, at prisen på halm bliver højere end normalt.

Overvej derfor om halmen skal sælges i år, selvom du måske normalt nedmulder den for at tilføre kulstof og organisk materiale til jorden.

Værdi af halm

Hvis man kigger på hovednæringsstofferne, så er halmen 10 til 14 øre værd pr. kg.

I denne beregning er kvælstof værdisat fuldt ud. Reelt er kvælstof i halm organisk bundet. Derfor får den følgende afgrøde ikke umiddelbart gavn af halmens indhold af kvælstof. Men kvælstoffet indgår i jordens pulje af kvælstof, som har stor betydning for udbyttet set over en årrække.

Halm er også en kilde til at tilføre kulstof og organisk materiale til jorden. Det giver blandt andet fordele i forhold til afgrødens rodudvikling, jordens vandholdende evne og bedre struktur i jorden (nemmere jordbehandling på lerjord).

Ved salg af halm reduceres tilførslen af organisk materiale til jorden. Det er svært at værdisætte kulstoftilførslen til jorden, men det er sikkert, at den har gavnlig virkning.

Gode efterafgrøder kan kompensere for fjernelse af halm

Grundet tørken må det forventes, at afgrøderne mange steder ikke nåede at udnytte hele den tilførte kvælstof.

Derfor kan der i år være en større fordel ved at etablere efterafgrøder end normalt. Overvej at etablere efterafgrøder, hvor der skal være vårsæd i 2019, også ud over de regel bestemte krav. Gode efterafgrøder kan løfte udbyttet, og giver lavere gødningsomkostninger.

Med forventning om en tidlig høst, vil der være gode chancer for at etablere fine efterafgrøder, også selvom der ventes til efter høst.

Tabel 1 herunder viser, hvad forskellige tilførsler bidrager med til jordens pulje af kulstof.

Græs giver helt klart mest kulstof. Undersøgelser i kvadratnettet viser også, at på sandjord, hvor der typisk er kvæg og græs, stiger indholdet af kulstof i jorden, mens der på lerjord med typisk kornrige sædskifter sker et nettofald i kulstofindholdet.

Kulstoftilførslen fra halm-nedmuldning er stort det samme som bidraget fra efterafgrøder.

Tabel 1. Kulstoflagring set over 10-30 år, data fra markforsøg