Skelsættende dom sikrer landmandens retssikkerhed i §3-opgør

I de kommende år vil der komme hundredvis – måske tusindvis – af sager, hvor landmænd og myndigheder er uenige om naturbeskyttelse af deres arealer.

Derfor er Hans Ole Kristensen, jurist og konsulent ved Agri Nord, begejstret for en ny dom, der fastslår, at kommunen har bevisbyrden, når de vil fratage en landmand hans dyrkningsret. Dommen gik imod Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse.

I sagen viste luftfotos fra 1979, 1985 og 1992 ikke, at jorden var blevet omlagt. De viste dog heller ikke, at Johannes Rasztar ikke havde ret i, at den var blevet dyrket. Dermed blev dyrkningshistorien og ejers egne udsagn centrale.

”Dommen fastslår, at bevisbyrden for, at noget er naturbeskyttet, ligger hos kommunen. Luftfotos er et rigtig godt redskab, der kan vise meget, men man skal gøre kommunen opmærksom på, at de ikke kan vise det hele. Når de ikke modbeviser, hvad landmanden siger, så skal landmandens udsagn tillægges vægt,” siger Hans Ole Kristensen.

Nævnet har sammen med statens advokat, Kammeradvokaten, besluttet ikke at anke.

”Jeg er rigtig glad for resultatet, men det er næsten en skam, at de ikke anker, for en landsretsdom eller højesteretsdom ville være en større kaliber i kommende afgørelser. Nu er det kun en byretsdom, men den er til gengæld velunderbygget,” siger Hans Ole Kristensen.

Han forudser, at mange landmænd vil få brug for juridiske ammunition mod kommunen de næste år. Naturstyrelsen er blevet færdige med at gennemgå registreringen af beskyttet natur i landet. Mariagerfjord Kommune har fungeret som pilotkommune og har derfor som den første registreret nye §3-naturarealer. Der har været hundredvis af registeringer, så Hans Ole Kristensen ser mange mulige konflikter mellem myndigheder og landmænd landet over. Alene i Agri Nord er en halvtidsstilling afsat til at hjælpe landmænd med §3-registeringer i husdyrsager og i forbindelse med opdyrkning og lignende.

”Der bliver meget af det her i de næste år også. Dommen er fin, fordi den ligger bevisfordelingen fast,” fastslår Hans Ole Kristensen.

Mange sager opstår ved vedvarende græsarealer.

”Man skal være opmærksom på at have omlægning hyppigere end hver syvende år,” rådgiver Hans Ole Kristensen.

Når en landmand køber en ny bedrift og gennemgår arealer, der kan opdyrkes, så kan man også bruge den nye dom til at vurdere, om sælgeren har ret i, at arealet ikke risikerer at blive naturbeskyttet.

Hans Ole Kristensen tager hatten af for Johannes Rasztars vilje til at holde fast i sin dyrkningsret.

”Det er ikke bare noget, man bare springer ud i. Han har risikeret 140.000 kr. af sine egne penge. Jeg respekterer ham for, at han har gjort det. Samtidig ved jeg, at det nok ikke er alle og enhver, der ville risikere mange års sommerferier for sagen. Det er mange penge, han har haft ude at svømme,” siger Hans Ole Kristensen.

Johannes Rasztar har haft 140.000 kr. i juridiske omkostninger, som staten nu skal betale. Heroverfor står, at Rasztars ejendom kunne have tabt ca. 500.000 kr. i værdi som landbrugsejendom.