Udledning af klimagasser er lavere, når lammeproduktion foregår på omdriftsarealer frem for naturarealer

Af Niels-Kristian E. Knudsen, ØkologiRådgivning Danmark

I et samarbejde mellem fårebranchen, og Århus Universitet er der fornyligt publiceret beregninger af udledningen af klimagasser fra forskellige produktionssteder til slagtelam.

Fra starten ville man undersøge, dels:

• Hvad er udledningen pr. kg kød?
• Er der forskel i udledningen ved produktion på naturarealer eller omdriftsarealer?

Beregningerne viste, at der er stor forskel i udledning af klimagasser mellem de forskellige driftsformer, som indgik i undersøgelsen.
 

Bedrifterne

Ni fårebedrifter med forskellig driftsform, indsamlede i løbet af 2020 data om dyreomsætning og foderforbrug. Århus Universitet. 
Forskningscenter Foulum lavede analyser på dataene, for at beregne mængden af klimagasser som der udledes ved produktion af et kilo slagtelam.
 

FIgur 1: Naturarealer omfatter her vedvarende ugødet/gødet eng, overdrev, strandeng, heder, moser, solcelleparker og golfbanerough. Efterslæt defineres her både som afgræsning af efterslæt efter frøgræsmarker, slætmarker og efterafgrøder. Kilde: Fårerådgivning, 2021.
 

Afgræsning var den væsentligste foderkilde hos de fleste af bedrifterne og varierede mellem 36 pct. og 99 pct. af det samlede foderforbrug. Der var stor variation i typen af areal, der blev afgræsset - fra primært sædskiftegræs i besætningerne 1, 2 og 3 - til stort set udelukkende naturarealer og efterslæt efter frøgræs/slætmarker i besætning 6, 8 og 9. Anvendelse af tilskudsfoder som korn mv. udgjorde kun en mindre del af klimabelastningen på de ni bedrifter.
 

Resultater

Beregningerne viste at:

• På bedrifter hvor naturpleje er hovedformålet, er klimaaftrykket højest pga. et lavere output af kød.
• Klimaaftrykket er betydeligt lavere for fårekød pga. af den relativt lave økonomiske værdi sammenlignet med lammekødet - varierende fra 4,7 til 15,5 kg CO2 eq. pr kg.
• Klimaaftrykket pr. skind ligger mellem 108 og 151 kg CO2 eq. pr skind.
• Klimaftrykket for uld er ligeledes i høj grad påvirket af uldens værdi og er fra 1,0 til 8,5 kg CO2 eq. pr kg.

Konklusionen var, at des flere produkter der kan sælges fra produktionen, des lavere bliver klimaaftrykket for kødet - da dyret har udledt den samme mængde gasser, uanset om biprodukter sælges (uld og skind). 
 

Figur 2: Beregnet klimabelastning på ni bedrifter - dels hvor klimaaftrykket er beregnet samlet pr. kg produceret kød fra lam og får - dels hvor klimaaftrykket fordeles på flere af bedrifternes produkter fra fåreholdet ud fra deres økonomiske værdi. Kilde: Fårerådgivning, 2021.
 

Afgræsningens betydning for kulstofbalancen i jorden

For produktioner baseret på naturpleje, kan det have stor betydning at få fastlagt dyrenes reelle effekt på jordens kulstofbalance ved afgræsning på vedvarende græsarealer. Dette skyldes, at betydningen her er relativt større end ved produktion af andre kødprodukter som f.eks. svinekød.

Figur 3 herunder viser, klimaaftrykket fra bedrifterne ud fra tre modeller.

1. Uden kulstofbalancer i jorden 
2. Med kulstofbalance i jorden fra gødning og indlejring på sædskiftearealer.
3. Med kulstofbalancer i jorden og kulstofindlejring på vedvarende arealer og frøgræsarealer.

Kulstofindlejringen sænker udledningen markant for flere bedrifter med naturpleje, men effekten er størst, når der også produceres mange lam og produkter pr. årsmoderfår.
 

Figur 3. Klimaaftrykket fra bedrifterne ud fra tre modeller (se ovenfor). Kilde: Fårerådgivning, 2021.