Ugen på spidsen: Nu kan du komme på skole i præcisionsjordbrug

Seges, Landbrugsstyrelsen, Landbrug og Fødevarer - og mange andre - satser lige nu stort på præcisionsjordbrug.

Man fristes til at sige: det var også på tide. For det er nok 20 år siden, graduering af kvælstof via sensorer for alvor kom frem - og pioner-landmænd og -firmaer eksperimenterede med den nye teknologi i praksis.

Den nye teknologi blev dagligdag hos nogle - men uden for alvor at revolutionere udbytter eller økonomien i planteavlen. Og mange landmænd kunne ikke se ideen i den store investering, der gav for lidt på bundlinien.

Siden er der ikke sket så voldsom meget. Bevares - der er kommet masser af maskiner med ny og spændende teknologi på markedet siden dengang. Og vi har fået satellitbilleder fra Cropsat.

I dag har men del landmænd da også det nye isenkram siddende på traktorer og redskaber - især takket være tilskudsordninger til »miljøfremmende« maskiner.

Men de nye teknologier er bare ikke for alvor kommet til at køre i praksis hos landmanden ret mange steder.

Tankevækkende

For et år siden var jeg med til et heldagsmøde, som LMO afholdt, hvor de havde inviteret alle de landmænd i deres område, der var forrest med præcisionsjordbrug. Alle deltagere havde i hvert fald udstyret i orden og de nye teknikker på deres maskiner.

Men under kurset kom det frem, at kun ganske få brugte det i praksis.

De fleste kunne ikke få maskinerne til at snakke sammen. Eller var gået i stå af andre årsager.

Reelt havde næsten ingen af dem rigtig erfaring med det endnu. De manglede ganske simpelt hjælp til at komme i gang med dette nye område. Tankevækkende.

Konsulenterne skal på banen

Hvordan løser vi så denne mangeårige stagnering indenfor præcisionsjordbrug?

Mit bud er, at vi skal have planteavskonsulenterne på banen. Det er dem, der kender landmanden og hans marker på nærmeste hold. Dem der jævnligt kommer på bedriften. Og dem, som landmanden ringer til, når han skal have råd til markdriften.

Hidtil har konsulenterne dog siddet begravet i gødningsplaner, efterafgrøde-ordninger, EU-ansøgninger og meget andet papirarbejde. Og mange kontorer har ikke haft mulighed eller ressourcer til at udvikle dette vigtige område, der udover planteavl - også kræver stor indsigt i det maskineri, der kører på markerne.

Og de danske maskinkonsulenter, der har indsigten, er så få, at de kan tælles på en hånd - og derfor har de fleste landmænd ikke ret tæt kontakt til dem. Derfor mener jeg, at området præcisionsjordbrug er faldet ned mellem to stole. Det skal hives op igen.

Derfor kan det nye tiltag fra Seges - en skole for præcisionsjordbrug - kun hilses velkommen. »En skole« der kan opkvalificere konsulenter og planteavlere til en digital fremtid. Forhåbentlig kan det gøre en forskel og sætte gang på området.

Vil du være med i ny skole

Seges skriver følgende i deres nye tiltag:

Mange har allerede den nødvendige teknologi - nu skal den ud at virke. For at det kan lykkes, kræver det et godt samarbejde på tværs af faggrupper og det kræver mulighed for uddannelse og rådgivning.

Derfor søger vi lige nu landmænd og konsulenter til at være med til at udvikle præcisionsjordbruget med det formål at opkvalificere, dele erfaringer og få teknologien ud at virke.

Har du som landmand, driftsleder eller konsulent interesse for området, eller mangler du viden om, hvordan du kommer i gang med at anvende data til graduering af gødning, vækstregulering og/eller udsæd, så har du mulighed for at deltage i udviklingen af skolen for præcisionsjordbrug.

Skolen kommer bl.a. til at indeholde:

Præcisionstjek – gennemgang af teknologi i dit maskinhus. Udnytter du de muligheder der allerede er til rådighed?

Indføring i den faglige baggrund for gradueret tildeling af

Gødning. Hvordan analyserer du et NDVI-kort, og efter hvilket princip skal der omfordeles?

Vækstregulering og svampebeskyttelse. Hvordan kan du bruge NDVI-kort som beslutningsstøtte?

Udsæd. Hvornår kan en øget udsædsmængde afhjælpe områder med dårlig fremspiring?

Workshop i udarbejdelsen af tildelingskort. Princippet bag udarbejdelsen af tildelingskort i eksempelvis CropSAT er den samme, uanset om det er gødning eller udsæd, der skal gradueres. At udarbejde tildelingskort er at mestre værktøjet og de funktioner, det består af. Det lærer du som deltager på testforløbet.

Er du interesseret? Kontakt Anna Marie Thierry, amth@seges.dk