Planterester, planterester, planterester. Er der noget, der er godt for jorden, er det planterester, mener Michael Bundgaard, Klitgaard-Agro, der dyrker landbrug efter principperne for Conservation Agriculture (CA), og som er udpeget som Fremtidens Landmand inden for bæredygtighed i LandbrugsAvisen.
"Jo flere planterester, man fører tilbage til jorden, des bedre. Når man fører planterester tilbage til jorden, bliver den som en svamp, der kan optage en masse vand. Så er der vand til planterne, når det er tørt, og vandet forsvinder ned i jorden i våde perioder i stedet for at ødelægge afgrøderne", forklarer han.
Det er landbrug på en bæredygtig måde – også fordi planteresterne indeholder en masse kulstof, der hvis det bare blev brændt af eller omsat hurtigt, ville forekomme som CO2 i
atmosfæren, altså klimagas.
Når jorden er som en svamp, tåler den også bedre, at man kører på den, uden at den bliver ødelagt af komprimering, understreger han.
"Jeg har nørdet lidt i det og set forskere, der peger på, at for hver gang man hæver jordens kulstofindhold med et procentpoint, fordobler man også evnen til at hente vand og næring. Derfor er jordens kulstofindhold mit vigtigste nøgletal", siger han.
Altid afgrøder
Et af de andre principper i CA er, at jorden altid er dækket af afgrøder. Hvis der ikke er vintersæd, vokser der efterafgrøder.
"Ud over at opsamle næringsstoffer efterlader de kulstof i jorden i form af plantemateriale over jorden og rodnet under jorden", uddyber han.
Plantematerialet er næring for regnorme, hvis gange i jorden er med til at dræne den.
Michael Bundgaard undrer sig over, at opbygning af kulstof i jorden stort set begrænser sig til at sprede snittet halm efter mejetærskeren og dyrkning af pligtige efterafgrøder.
Han har eksperimenteret med at sprede kompost fra en genbrugsstation – en lille mængde før såning og en større mængde efter såning. Det koster at hente og at sprede, men regnestykket for hvad det netto
koster er svært at lave. Formentlig mere, end han kan tjene hjem det første år.
"Man skal ikke se det som om, det skal tjenes hjem år ét, som når man bruger gødning. Vi skal vænne os til at se mere langsigtet, ligesom når vi investerer i dræn og kalker", siger han.
Gevinsten forventer han kommer ved at jordens kulstofindhold hæves, og at komposten indeholder næringsstoffer og bekæmper ukrudt, så han kan spare på herbiciderne. Han overvejer endda at investere i selv at lave kompost, for eksempel af pil, som han har 20 hektar af.
"Jo højere kulstofindhold, des mindre input i marken i form af gødning og måske også trækkraft", siger han.
Relaterede artikler
Kommentarer