Amerikansk sprøjteteknik klar til danskerne

Brdr Toft Sprøjtespecialisten er klar med amerikansk sprøjteteknik, som giver konstant dråbestørrelse og kurvekontrol med pulserende teknologi.

Når Raven Europe i november vil være at finde på Agritechnica i Hannover, vil Brdr. Toft Sprøjtespecialisteen i Sabro også være til stede på standen hos den amerikanske producent af sprøjteteknologier. Principperne i teknologierne er som sådan ikke nye - men de er ret nye i Europa.

»Teknologien har over 20 år på bagen i USA, og er meget udbredt i staterne og også i Sydamerika og Australien. På vore breddegrader er det stadig ”Early days”, men Raven har bl.a. solgt til Ukraine, og vi begynder at se en vis udbredelse i England. Vi tænker, at tiden er moden til en introduktion i Danmark og Skandinavien, så selv om det som sådan ikke er nyt, er det absolut en nyhed her«, siger salgs- og marketingchef hos Brdr Toft, Finn Søndergaard.

Ifølge Finn Søndergaard er den pulserende sprøjtestyringsteknologi, Hawkeye systemet, som det hedder, velafprøvet og giver nogle klare fordele i forbindelse med præcisionssprøjtning i form af bedre afdriftskontrol, mere præcis tildeling, kurvekontrol - ens dosering på tværs af bommen når der svinges, enkeltdyselukke, færre dyseskift og på sigt også variabel dosering på tværs af bommen.

Raven Hawkeye er et Isobus system, som enkelt kan monteres på de fleste sprøjter – kører sprøjten ikke Isobus i forvejen, bliver den samtidig opgraderet.

Raven Europe præsenterer Hawkeye på Agritechnica til november, hvor Brdr. Toft vil være at finde på standen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.