Armklipper kører foran bagakslen

En ny armklipper fra Præstbro kan trækkes helt frem foran bagakslen på traktoren. Det gør den er lettere at se.

Normalt er det kun de dyre, liftmonterede rabatklippere, som kan svinges helt frem foran traktorens bagaksel for at lette udsynet. Men Præstbro Maskiner A/S viser på Agromek en klipper, som er attraktiv på prisen, men med fordelene fra dyrere mærker.

»KWT 651 er en helt nyudviklet klipper fra Samasz. Den har en rækkevidde på 6,5 meter og kan svinge længere frem end de fleste traditionelle klippere,« fortæller Flemming Larsen fra Præstbro.

Samasz har i over 30 år produceret græsudstyr, og Flemming Larsen har importeret de grønne skårlægger og river i næsten 25 år. For tre år siden startede Samasz så med klipper-udstyret.

»Jeg har set udstyret lidt an. Men da den nye model her kom, viste jeg, at den måtte vi have. Så nu importerer vi programmet af armklippere fra 4,5 til 9,0 meters rækkevidde. Dog er KWT 651 indtil videre den eneste model, der kan svinge langt frem,« fortæller Flemming Nielsen.

Listeprisen på vidunderet er 135.000 kroner. Og så følger der et joystick med proportional-styring med i handlen.

»Det er en attraktiv pris for landmænd og andre, som selv vil slå deres rabatter,« fremhæver han. Klipperen kan foruden slagle-redskabet udstyres med en lang række andre redskaber så som grensaks, savklinger og kost.

Mere om dette tema

Læs om Agromek samt nogen af de nyheder, de byder på, nedenfor.

Klipperen har eget hydrauliksystem, som drives af traktorens pto-udtag.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.