CNH’s mærker havde travlt med pladerne i august

Både Case IH og New Holland fik nyregistreret mange traktorer i august.

Det blev en ny god måned for Case IH i toppen af traktorstatistikken.

Samtidig fik det følgeskab af deres ”brødre” fra New Holland, der fra samme importselskab og moderkoncern forsøger at få så godt fat på det danske traktormarked som muligt.

Mens Case IH ifølge traktorstatistikken fra dbi it nyregistrerede 29 landbrugstraktorer i måneden, så kom New Holland lige bagefter med 26 styk.

I år har Case IH haft ekstra godt fat – godt bakket op af en stor samlet ordre til et par indkøbsforeningen i landbruget, mens New Holland i en del måneder har indregistreret færre traktorer end normalt.

I august i år holder New Holland faktisk niveauet fra sidste år.

Det skal også bemærkes, at John Deere ligger godt til med 24 traktorer, og generelt ligger det tæt i år mellem Case IH og John Deere som Danmarks mest nyregistrerede traktorer.

Massey Ferguson har også løftet sine indregistreringer generelt i år og i august ligger man lige i halen på CNH’s mærker og John Deere.  

 


 

Faktaboks

Nyregistrerede landbrugstraktorer i august

  • Case IH 29
  • New Holland 26
  • John Deere 24
  • MF 17
  • Fendt 10
  • Claas 8
  • Valtra 5
  • Deutz-Fahr 3
  • I alt 122 mod 107 styk i samme måned sidste år.

Kilde: Traktorstatistikken, dbi it.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.