Corona koster Fendt stor milepæl

Fendt har igennem mange år styret efter målet om at producere 20.000 traktorer i 2020. Det nås ikke på grund af corona-foråret – men målet er ikke langt væk.

Der har i flere år været dækket op til, at tallene virkelig skulle flaske sig ud fra et letståeligt mål.

Agcos premiummærke Fendt skulle i 2020 producere 20.000 traktorer. Den mange-årige strategi har undervejs leveret et stadigt stigende antal Fendt-traktorer, hvor udbredelsen er blevet større ude i verden – og stadig meget udbygget på hjemmemarkedet i Tyskland.

I dag præsenterer Fendt så tallene i det, som er regnskabets time ved en stor, digital international pressekonference fra hovedkontoret i Markoberdorf i Tyskland.

”I januar og februar var vi stadig fokuserede på vores mål om at nå 20.000 traktorer i 2020. Men nu er det ikke muligt. Vi forventer 18.700 traktorer i 2020, som er et udsædvanligt år. Vi var lidt over med 18.940 traktorer sidste år, så det er stadig vores andet bedste år, og  det er vi meget stolte over efter et meget usædvanligt år”, lyder det over et videolink fra Fendt-direktør Christoph Gröblinghoff.

Det var en flere uger lang nedlukning i foråret, der koster Fendt milepælen i år. Fendt har siden genåbningen i maj ansat ekstra personale til at indhente så meget som muligt at tabet. Status var, at man i september havde indhentet halvdelen af det den tabte produktion fra foråret.

Det var ikke kun traktorproduktionen, som har lidt under corona-nedlukning. Mens Fendt sendte 376 Ideal mejetærskere på markedet sidste år, så blev produktionen til 2020-sæsonen på 360 enheder. I den første sæson i 2018 blev der produceret 427 Ideal-maskiner.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.