De selvkørende sprøjters Big Mac fra Bargam

Topversionen blandt Bargams selvkørende sprøjter, Mac J, får mere kapacitet og flere kræfter.

LandbrugsAvisen - Agritechnica.

Den italienske sprøjtespecialist Bargam er til stede på Agritechnica med hele programmet inden for selvkørende sprøjter, blandt andet topmodellen, Bargam Mac J, der som de øvrige selvkørende Bargam-maskiner har fået motoren opgraderet til Tier 4 med anvendelse af AddBlue, ligesom effekten er øget.

Topmodellen Mac J fås nu med tankkapacitet fra 3.500 liter og op til 6.000 liter. Motoren er en FPT motor med 285 Hestekræfter. Den har den seneste udgave af Poclain´s hydrostatiske transmission med elektronisk transmissionsstyring. Som på de øvrige selvkørende modeller har den hydro-pneumatisk affjedring på begge aksler med elektronisk selvnivellering.

Som standard er frihøjden 125 cm, men 3500-4000 liter versionerne kan leveres med op til 150 cm frihøjde. Standard er også trinvis sporvidde justering fra 180-225 cm.

Bomprogrammet strækker sig fra 18 til 30 meter luftassisteret og op til 42 meter konventionelt. Også kabinen er ny på alle modeller.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.