Dybt fald for salget af mejetærskere – men to store maskiner går frem

Faldt med næsten 30 procent til og med seneste høst.

Efter tørken gik store dele af maskinsalget i stå. Mejetærskermarkedet har flere gange været meldt ramt i løbet af det seneste år.

Nu er der gjort regnskab på udviklingen i ”mejetærsker-sæsonen” fra sidste efterår og til og med årets høst.

I forhold til året før faldt salget med 66 enheder, hvilket udgjorde et fald p 30 pct. og et endeligt facit på bare 158 nysolgte mejetærskere i Danmark.

Tallene er netop offentliggjort af formand for Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen i forbindelse med hans beretning på Dansk Maskinhandlerforenings årlige generalforsamling.

Mens tallene for mejetærskerne har været nedadgående, så har maskinhandlerne også indhentet tal for udviklingen indenfor salget af finsnittere og pressere, som også er store og vigtige enheder for maskinhandlerne.

Her steg salget fra 22 året før til 31 i perioden i år for finsnitterne, mens salget af pressere er steget fra 80 forrige sæson til 106 pressere til og med årets høst.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.