Ekstra meget gylle og stor mejetærskerhandel til 2019-høsten

Sønderjysk maskinstation bytter tre mejetærskere og får to nye i stedet efter et år, hvor der var ekstra meget gyllekørsel.

Det er lidt et puslespil, når maskinlisten skal sammensættes hos en maskinstation i den størrelseorden Gads Maskinstation i Sønderjylland ligger på.

Sidste sæson havde maskinstationen seks mejetærskere. Til næste sæson skæres antallet ned på fem, hvor tre mejetærskere byttes ind og udskiftes med to nye.

”I høst 2017 købte vi ekstra mejetærsker, fordi vi fik ekstra meget at lave, fordi andre ikke kunne køre med bælter. I 2018 mistede vi en masse af høsten af igen. Nu har vi kun brug for fem. Men så kan vi det være at vi køber en igen, hvis vi står med en panisk situation. Hektarmæssigt skulle det være længe stor nok kapacitet, vi får nu”, siger medejer Anders Gad, da vi ringer og høre til maskininvesteringerne i det nye år.

Hos Gads Maskinstation kommer udskiftningen af maskinerne til at følge et niveau lidt over de 15 pct. afskrivninger på maskinerne.

»Det ligger deromkring, og gerne lidt mere, så udstyret bliver lidt bedre. Vores finssnittere er de eneste, som kører i et fast system, mens resten skiftes ud fra sliddet«, fortæller han.

Kunne I holde aktiviteten i år?

”Ja, det kunne vi. En stor del skyldes ekstra snerydning i februar og marts. I 2017 manglede vi rigtig meget arbejde i efteråret på grund af det våde vejr. Det gav så rigtig meget ekstra såning i foråret, så vi har sået hos nogle af kunderne to gange i år. Vi har også haft ekstra meget gyllekørsel.  Det er omkring 20 pct. ekstra gyllekørsel. Det er medvirkende til, at vi kan holde omsætningen i år. Den vil så falde næste år. Det er på den gode måde, da kunderne er lidt foran med markarbejdet i år og så har de ikke det næste år”, siger han og fortæller, at det ser rigtigt godt ud ude i markerne lige nu.

”Der er ingen spor i markerne. Vi kan være effektive. Det er nemt at køre. Vi forventer, at det også kommer til at gå let i 2019, og at det dermed bliver billigt for kunderne”, sier han.

Hvad kom tørken til at betyde for jer?

”Vi mistede noget græssnitning i sommer. Det kom lidt tilbage i efteråret, men der mangler noget græssnitning og vi mangler at presse nogle baller. Det er ballepris, så det har været en rigtig skidt forretning. Til gengæld kan vi tjene godt på halmpresning andre år. En positiv ting for landbruget er, at vi ikke har sprøjtet så meget ukrudt i majs i år. Det er vi godt tilpas med. Vi arbejder meget i majs. De har givet fornuftigt udbytte, hvor der er blevet vandet”, siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.