Elektrisk udsåning er det nye sort hos Multiva

Hos den finske producent Multiva er der stor interesse for standens eForte 400 med elektrisk udsåning.

Der kan godt være lidt ventetid på Multiva-standen på Agromek, hvor mange besøgende gerne vil høre om den finske producents e-modeller, det vil sige såmaskiner med elektrisk drevne udsåningsvalser.

På standen står en eForte 400, det vil sige i fire meters arbejdsbredde. Den er en del af den nye såmaskinefamilie på tre og fire meter og som består af dels Cerex EVO og Forte EVO, som har mekanisk udsåning samt eCerex og eForte med elektrisk udsåning.

- Maskinerne har fuld Isobus, og man kan justere såmængden under kørslen. Der kører ikke nogen af dem i Danmark endnu, men de kan leveres til foråret, siger Peter Nielsen fra salg og support hos Multiva i Danmark.

Maskinerne er forinden testet i de skandinaviske lande, også i Danmark.

På eCerex og eForte såmaskinerne er det med elektriske motorer til drift af såaskslerne, muligt automatisk og trinløst at justere udsædsmængden af såvel såsæd som gødning i forhold til arbejdshastigheden.

 

 

Emneord Agromek 2022

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.