Godsejer tilbyder samfundet enorm CO2-reduktion - torsdag kan han få byrådets første ja
Guldborgsund Kommune skal i denne uge se på kæmpe projekt om strøm til tusindvis af huse, elbiler og en CO2-neutral maskinpark

Han er da spændt.

På torsdag venter en af de store milepæle for hans store vision om at udbygge Vennerslunds landbrugsproduktion med en kæmpe produktion af klimavenlig energi.

Seks vindmøller på godsets egne jorder og strøm fra solceller skal tilsammen forsyne, hvad der svarer til 35.000 husstande med klimavenlig vedvarende energi.

Investeringen til et trecifret millionbeløb, der skal munde ud i Vennerslunds egen natur- og energipark, kommer nemlig op som beslutningspunkt hos Guldborgsund byråd efter flere års forberedelse.

Godsejer Kim Brockenhuus-Schack glæder sig og er spændt op til diskussionen og den første del af afgørelsen torsdag.  

”Jeg er da rigtig spændt. Der er ikke noget, som er sikkert, før politikerne har talt og stemt om projektet. Men jeg synes, vi har haft en rigtig god dialog efter, at vi længe har informeret og kommunikeret med vores lokalpolitikere og folk i nærområdet for at fortælle, hvad det er, vi vil”, siger han.

Vennerslund Gods dyrker i dag planteavl på den gode side af et par tusinde hektar. En ny rapport fra DTU konkluderer, at Vennerslund med den store produktion af vind- og solcellestrøm ikke alene kan udradere sin egen årlige CO2-udledning på 771 ton, men samtidig spare det danske samfund for en udledning på 110.000 ton CO2 årligt med al den klimavenlige strøm, som godset vil generere årligt.  

Forskningsrapporten forholder sig ikke til, om den massive investering i grøn energi er rentabel. Det vurderer godsejeren imidlertid, at den er.

”Elprisen er meget lav i øjeblikket. Man forventer ikke, at den skal blive ved med at være så lav. Vindmøller er den billigste el-kilde i dag, og landvindmøller er den billigste måde at producere strøm på. Vi kan tilbyde lokale virksomheder grøn energi til konkurrencedygtig pris uden, at vi modtager statstilskud. Vi kan virkelig se, at vi er derhenne, hvor det både klima- og omkostningsmæssigt giver rigtig mening”, siger han til LandbrugsAvisen.  

Ikke nok med møller til havs

For at dele viden om projektet ud i nærmiljøet har godsejeren og hans folk været meget aktive med at lægge planerne ud på både projektets egen hjemmeside, overfor pressen og på sociale medier. På projektets egen facebook-side kan man dog se, at der i nabokredse også findes kritiske røster, der ønsker vindmøllerne til havs, selvom forskerne har konkluderet, at de skitserede vindmøller ligger med passende afstand til omgivelserne.

Hvorfor ikke lægge dem til havs i stedet for at bruge landbrugsjord på land til vindmøller?

”Hvis man tager samfundets målsætninger om at begrænse udledningen af CO2 seriøst, så skal vi producere utrolig meget mere grøn energi. Det er ikke et spørgsmål om enten hav- eller landvind. Vi har brug for begge dele. Vi kan som landmand godt mærke, at klimaet svinger fra ekstremt vådt til tørt. Jeg forstår udmærket godt, at der er nogle, som mener, at det er store anlæg, som vi sætter op. Men de kommer altså også til at producere en masse grøn energi, som kan forsyne lokale virksomheder og deres grønne omstilling. Vi kan ikke nøjes med havvindmølleparker, som i bedste fald kan være klar om ti år. Vi startede med vores planer i 2012. Det er meget langsigtede planer, og sådan er er det også med havvindmøller. Man kan også være lidt grov og sige, at skatteborgerne skal betale for havvindmøller, mens alle får glæde af landmandsvindmøller. Der er et stort samfundsøkonomisk incitament”, siger han.  

Kan komme i gang på et år

Som et element i planen vil Vennerslund med sin placering tæt på motorvejen mod Rødby anlægge ladestationer med 100 pct. klimavenlig strøm til elbiler, der kører lige forbi godset på rastepladsen Dronninghave.

DTU anslår, at op mod 139.000 biler årligt vil holde ind på rastepladsen, hvis den anlægges i begge retninger. Netop denne strækning forventes at få en del mere trafik i takt med, at den nye forbindelse over Femern forventes at stå klar i 2028.

Hos Kim Brockenhuus-Schack er forventningen, at han til den tid er mere end godt i gang med sin strømproduktion.

”Det springende punkt er, om energinettet er klar til at modtage vores strøm. Lige pt. er de ikke helt klar til at tage vores strøm endnu, men det arbejdes der intenst på. Hvis det problem er ryddet af vejen, så vil jeg tro, at vi efter en upåklaget byggetilladelse kan være i gang indenfor et år”, siger han.

Virksomheders genvej til grøn omstilling

Ifølge godsejeren har det været en øjenåbner, at der blandt lokale virksomheder står rigtig mange interesserede aftagere, som netop søger efter at gøre deres energiforbrug mere klimavenligt i de kommende år.

”Som landmænd er vi som udgangspunkt meget fokuserede på at producere. Det er jeg også selv. Men det har været meget spændende at beskæftige sig med afsætningen. Der ligger mange muligheder, når man finder ud af, at vi ikke bare producerer en standardvare. Selvfølgelig er de også optaget af pris, men de er også optagede af, at en grøn energiforsyning kan hjælpe dem med at blive CO2-neutrale, og derfor har vi et produkt, der bliver efterspurgt”, mener han. 

En af jeres visioner er, at I om ti år har udskiftet hele jeres eget forbrug på 220.000 liter diesel til maskinparken via eldrevne traktorer og maskiner. De er slet ikke på markedet i dag. Hvorfor tror I, at de her teknologier bliver klar indenfor kun ti år?

”Der kan være flere elementer, der gør, at mulighederne kommer. Fendt har arbejdet på det i nogle år. John Deere har været ude med nogle el-modeller. Først var vi også inde og kigge på elektrofuels. Vi tænkte, at det nok var vejen at gå. I processen om at lave grøn energi om til flydende brændstof, der mister man så meget energi, at det bliver for dyrt. Derfor kigger vi på ren el og batteri-løsninger”, siger han og peger på, hvor hurtigt udviklingen går med elbiler i øjeblikket.

Selv kører han i en elbil, der nu kan køre 500 km på en opladning og kan lade relativ hurtigt op. Han tror – bakket op af DTU’s forskere – at den samme udvikling vil brede sig hos traktorproducenterne. 

”Traktorer er selvfølgelig noget andet, fordi de skal bruge så mange kræfter. Der er noget udvikling, som mangler, men vi tror på, at der sker rigtig meget. Det er jo også et tænkeligt scenarie, at fossile brændstoffer bliver pålagt en større afgift, og så vil teknologien også blive speedet op”, siger han og nævner, at det også kan være, at maskinerne i de kommende år skal gå stik mod den hidtidige udvikling med stadigt færre, men større og tungere maskiner til fordel for flere og mindre enheder.

”Det vil spille rigtig godt sammen med el og grøn energi. Ti år er både lang og kort tid. Vi synes, at det er spændende at kunne skitsere og sige, at hvis man har en planteavl af en given størrelse, så vil det kræve x kilowatt i forhold til et vist areal for en gård kan udgøre et CO2-neutralt kredsløb”.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.