Her bliver der sået til 15.000 flasker vin, som skal plejes af en robot

Særlig såmaskine sikrer helt ny præcision og nye muligheder på Danmarks største vingård, som er i gang med stor udvidelse.

Indenfor få år kommer Danmarks største vingård til at sælge op mod 15.000 ekstra flasker vin om året.

Til gengæld skal der arbejdes noget hårdere. Arealet på den store vingård Dyrehøj Vingaard udvides med nemlig i øjeblikket med næsten en tredjedel fra de nuværende ti hektar med yderligere tre hektar.

Til formålet har vinavler og gårdejer Tom Christensen og mandskab for nylig fået hjælp fra en tysk maskinstation til at så - altså plante - de 15.000 vinstokke med høj præcision i form af en Wagner specialplantemaskine, som er udbredt i større vinproducerende lande.


Såmaskinen sår meget præcist - hver gang viser Tom Christensens gode gammeldags målinger med tommestokken. Foto: Christian Juel Jørgensen

 

Med høj præcision i vinstokke både på langs og på tværs åbner der sig nye muligheder for at få selvkørende maskiner til at stå for nogle af de mere trælse og tidskrævende opgaver som luning af ukrudt i de kommende år.

Se såningen og hør mere om perspektiverne i videoen, som LandbrugsAvisen for nylig filmede under plantningen på Dyrehøj Vingaard.

 

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.