Her udvider Holst Sørensen forhandlernettet

Forhandler i Rønne og stor nordjysk maskinforretning har fået Siloking på programmet.

Importøren af maskinmærker som Giant, Merlo og Siloking, Brdr. Holst Sørensen har udvidet deres repræsentation i markedet flere steder.

For nylig fik den nye store Massey Ferguson-forhandler i Nordjylland, Brdr. Thorsen Siloking tilføjet til deres program i deres fire afdelinger  i Nimtofte, Støvring, Hjørring og Nykøbing Mors, hvorfra man skal dække et område fra Aarhus til Mors med salg og service af Sikokings mikservogne i samarbejde med Holst Sørensens produktspecialist Frank Johansen, der hidtil har varetaget salget i området.

Brdr. Thorsen er dog ikke alene om at være nye med forhandlingen.

På Bornholm får Nyboes Auto i Rønne også Siloking ligesom, man også bliver ny forhandler af Merlo teleskoplæssere på Bornholm.

I en pressemeddelelse oplyser importøren, at man med Siloking tilbyder selvkørende mikservogne fra 13 til 32 m3, mens bugserede mikservogne kan fås i spændet fra syv til 45 m3.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.