Idéjagten: Hjemmebygget roeknuser

En roeknuser er dyr - så man kan bygge den selv...

Da mælkeproducent Søren Svennesen fra Barsø begyndte at fodre køerne med sukkeroer lånte han en roeknuser, men stykkerne blev ikke fine nok og kapaciteten var utilstrækkelig.

Efter at have undersøgt at omkostningerne af ny/brugt roeknuser løb op i 100.000, besluttede han at bygge en selv.

10 dage og 100 mandetimer

Han købte for ca. 5000 kr jern ved smeden, en tromle ved produkthandleren, fire stk kuglelejer á 400 kr. og  kilerem, hydraulikslanger, smørenipler mm. for nogle småbeløb. Derudover havde han nogle dele af gamle maskiner liggende, som han vidste kunne bruges.

Derefter fik han hjælp til det praktiske arbejde af sin granfætter. I alt brugte de to mænd brugte 10 dage og knap 100 mandetimer på at bygge roeknuseren.

Roeknuseren består af en tromle med 4 rækker tænder, der sidder forskudt som på en persillehakker. Der er 4 rækker med 10 tænder i hver. Tænderne er skåret ud med en skærebrænder og svejst på tromlen.

Tænderne kører forbi et modskær, som er fjederpåvirket og kan gå væk i tilfælde af sten. Stenen skubber derved modskær væk. Derfor er tænder og modskær skråtstillet.

Samensilering med roepiller

Sukkeroerne fodres frisk i sæsonen d.v.s. ca. 400 tons roer knuses. Derefter samensileres roerne med roepiller for at få en ensartet fodring af køerne henover hele året.

Roepillerne blev  først tilført via snegl. Det viste sig at være en uhensigtsmæssig løsning, da roestykkerne trillede væk fra bunken og pillerne pakkede sig i en pyramide.

Der bliver blandet og skubbet med teleskoplæsser i samme  arbejdsgang.  Det er 2 mands arbejde. Èn står og sortere sten fra ved rysterbåndet. Èn anden kører teleskoplæsser, fylder roer i containerne samt skubber roepiller og roestykker sammen.

Det tager to dage (24-26 mandetimer) at lave 600 tons roe ensilage. Som består af 20% roepiller og 80% sukkerroer. Europallerne bruges kun for at undgå, at roerne hopper ovenud.

Maskinen kører upåklageligt på 3. sæson og knuser hvert år 1000 tons sukkeroer til staldens 200 køer og opdræt.

Med sin idé deltager Søren Svennesen i Idéjagten.

Har du en god idé eller kender du én, der har? Så læs med nedenfor. 

Konkurrence: Idéjagten. Hovedpræmie: rejsegavekort, 2. pr. CAT Phone S40, 3. Pr. CAT Phone S30

BEDRE BESKRIVELSE - STØRRE CHANCE

Vil du være med i konkurrencen, så er det eneste, du skal gøre, at sende billeder og en fyldig beskrivelse af din gode idé ind til LandbrugsAvisen. Jo flere billeder, og jo bedre du beskriver ideen, jo større er din chance for at vinde en af de flotte præmier.

Alle kan indsende ideer. Både opfinderen selv, men også andre som bare vil pege på en god idé som en ven, kollega eller måske en arbejdsgiver har fundet på.

Hver uge trækker vi lod om en ugepræmie blandt alle indsendte ideer. Ugepræmierne går til indsenderen af ideen. Ugepræmien er et par af de klassiske Caterpillar-boots.

Fredag 18. december offentliggøres den endelige vinder af konkurrencen sammen med konkurrencens nummer 2 og 3. De indsendte idéer bedømmes af en dommerkomite bestående af seks af LandbrugsAvisens erfarne fagjournalister.

Deltag i konkurrencen eller indstil en du kender her

Du kan læse mere om konkurrencereglerne her.

 

 

Faktaboks

Idéjagten

  • Beskriv din gode idé med ord og billeder, ved at udfylde formularen her.
  1. præmie: Rejsegavekort på 6.000 kr.
  2. præmie: CAT Phone S40
  3. præmie: CAT Phote S30
  • Ugepræmier i seks uger: Caterpillar boots

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.