- Jeg kørte med harven her i tre dage og solgte ploven

Mød den nordjyske mælkeproducent Peter Nielsen. Han er ikke bleg for at prøve nye ting af som nu i foråret, hvor han købte en ny dybdeharve fra Kubota - og solgte ploven kort efter.

Moderne landmænd er ikke så stivnakkede. Tag nu Peter Nielsen, der driver en kvægejendom lidt vest for Hjørring. Han har kørt elbil, længe inden nogen af os andre fik tanken, ligesom han har et par vindmøller og et solcelleanlæg. Han har også for kort tid siden opnået en klima- og bæredygtighedspris - uden egentligt at have gjort noget bevidst for det, som han siger. Og da han i foråret skulle have en ny dybdeharve, faldt valget på en orange Kubota.

- Jeg går nok ikke så meget op i mærker, og hos min forhandler SR Agro fandt jeg en demomodel, der ikke var for dyr. Jeg kunne nok have fundet en tilsvarende Kverneland, men det var der jo ikke grund til, når den eneste forskel, så vidt jeg ved, er farven, siger Peter Nielsen.

Holder på fugten

Købet af Kubota dybdeharven, en firebullet Kubota CU1350 med fjedertænder, 3,5 meter arbejdsbredde og med en grubber foran og en dobbelt pakvalse bagtil førte mere med sig.

- Ja, jeg kørte med den i tre dage og besluttede så, at jeg lige så godt kunne sælge ploven og blive pløjefri, smiler Peter Nielsen, der driver 180 hektar med majs, græs og en smule korn.

- Nu bruger jeg harven i stedet for ploven og ikke bare i foråret. Den er også god som efterårsharve. Vi harver i 20 centimeters dybde, den løfter jorden og pakker den igen. Heroppe hos os er det vigtigt, at jorden holder på fugten, og på det punkt er dybdeharven her en bedre løsning end ploven. Og så har vi erfaret, at det faktisk eliminerer sandflugt hundrede procent, siger Peter Nielsen, der i år har været over 120-130 hektar med Kubota-harven.

Alle kan harve

- Det er også meget nemmere end at pløje, også for mine medarbejdere, tilføjer Peter Nielsen, der normalt trækker Kubota-harven med en ældre Lamborghini.

- Og væsentligt er det jo, at vi sparer to arbejdsgange, pløjningen og turen med tromlen, for når vi er færdige med at harve, så er jorden klar, siger Peter Nielsen.

Produktchefen for Kubota i Danmark, Jesper Svendsen, kan godt genkende de egenskaber, som fremhæves.

- CU1000-serien med Reflex-fjedertænder er meget universal og har en lang brugsperiode, da den bruges både som forårsharve til at lave såbed inden majs og som stubharve efter høsten. De forskellige pakkervalser giver mulighed for at lave det bedste arbejde på lige den jord, man selv har. Der er også mulighed for 200 eller 500 liters frøsåapparat, siger Jesper Svendsen.

Faktaboks

Kubota CU1350

CU1000-serien går fra 3-8 m, liftophængte og bugserede. Otte forskellige pakkervalser.Tandafstanden er 19 cm fordelt på fire rækker for at give stor gennemgang. Reflex fjedertanden er kraftig og dybdestabil.Harvedybden er fra 3 til godt 20 cm. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.