John Deere øverst på podiet i et af Europas største traktorlande

Der har været pænt gang i traktorsalget i Frankrig, viser tallene for 2021.

Corona har ikke sænket det franske traktormarked.

Det franske landbrugsmedie France Agricole beretter, at markedet steg med knap ni procent i forhold til året før og endte på knap 41.000 traktorer fordelt på alt indenfor standardtraktorer og specialtraktorer til frugt-, grøntsags- og vinmarkerne.

Med Tour de France-sprog beskriver mediet de tre forreste som indehavere af podiepladserne. John Deere genvinder førstepladsen med mere end 23 pct. af markedet, mens New Holland følger efter med 14,4 pct. af markedet foran Fendt med 13,2 pct.

På bilsiden snakker man ofte om, at franskmændene vælger fransk. På traktorsiden dominerer den franske produktion dog ikke markedet – om end Massey Ferguson med produktion i franske Beauvais med 8,8 pct. og Claas i LeMans med 11,4 pct. ikke ligger voldsomt langt fra podiepladserne.  

Case IH sidder på 8,3 pct. af markedet, mens der er et hop ned til Valtras 6,3 pct., Deutz-Fahr på 5,5 pct. og Kubota på 5,4 pct. Same og McCormick slutter listen med henholdsvis 1,2 og 0,6 pct. af markedet.

Størstedelen af markedet ligger på traktorer mellem 100 til 149 hk. Der meldes om vækst i salget af meget store traktorer over 350 hk med 14,6 pct. til i alt 391 enheder.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.