Jorden skånes når frakørselsvognen kravler

Mobil undervogn fra Annaburger kører frakørselsvognen skånsomt hen over marken

Selvom frakørselsvognen måske ikke har moderne brede lavtryksdæk, kan den godt bevæges hen over marken uden at trykke jorden i smadder. I hvert fald hvis man investerer i Annaburgers såkaldte UniCravler.

Maskinen udgøres af en flad undervogn med to brede bælter under, og efterlades på marken. Traktoren med frakørselsvognen kører hen over UniCrawleren, og standser når vognen holder midt på den. Herefter aktiveres frakørselsvognens parkeringsbremse, traktoren kører igen og UniCrawleren følger med. Nu kører frakørselsvognen pludselig på to bælter som hver har en længde på 275 centimeter og en bredde 81 centimeter. Det betyder at frakørselsvognen uanset hvor ringe dækmontering den måtte have, ikke trykker spor i marken.

Kræver lidt ekstra hk.

UniCrawleren og dens bælter trækkes af traktoren som en vogn, og har altså ikke nogen form for hjultræk. Den kan bære op til 32 tons, og derved fragte frakørselsvognen rundt med og uden læs. Selvom bælterne bærer godt på en blød mark vurderer Annaburger at det samlede træk bliver en smule tungere at slæbe end en solo frakørselsvogn.

Ved markens ende løsnes vognens bremser, hvorefter UniCrawleren bliver stående på marken. Ved transport klappes den sammen hydraulisk og fylder under 2,55 meter i bredden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.