Kuhn lover besparelser og bedre foder

MI kører i denne sæson demo med Kuhns kombipresser FBP 3135 med fast kammer og knive. 

Nu hvor der er kommet godt gang i græssæsonen, vil MI, Maskinhandler Indkøbsringen køre demo med en Kuhn FBP 3135 kombipresser med fast kammer og knive. Det er en presser med særlige egenskaber, som man vil tage ud og vise frem for interesserede landmænd på deres egne marker. 

Ifølge en pressemeddelelse fra MI handler det om både besparelser og bedre foder samtidig med at man gør sig selv og miljøet en tjeneste.

Maskinen skiller sig bl.a. ud med sit særlige filmbindingssystem ”Twin-reel”, hvor der bruges standard filmruller på 75 cm. Filmbindingen giver angiveligt strammere og mere kompakt indpakkede baller, hvor den ekstra iltbarriere sikrer en bedre ensilagekvalitet, samtidig med at ballen holder formen, selv efter længere tids opbevaring. 

"Ved brug af Kuhns ”Twin-reel” er der store besparelser at hente, da filmomkostningerne kan reduceres helt op til 30 procent i forhold til andre typer filmbinding. Når ballen er pakket ud, er der kun genanvendelig plastfilm og intet net eller garn, der skal håndteres", lyder det.

Selve indpakningen af ballen foregår med ”Intelliwrap”, som er Kuhns måde at pakke ballen ind på, præcist efter kundens ønske og med bare ét tryk på monitoren, vælges der enten lige eller ulige antal filmlag på ballen.
3D-indpakningssystemet sikrer, at ballen får et ekstra filmlag på ”skuldrene”, hvor ballen er mest udsat.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.