Kuhn lover færdigt arbejde

Kuhn er på årets Agritechnica klar med den endelige version af SmartPloughing systemet til Vari-Master L.

Den var genstand for temmelig meget opmærksomhed på Agritechnica i 2017, og her på dette års Agritechnica står den klar i den endelige version. Det drejer sig om Kuhn Vari-Master L ploven, der kan bestykkes med SmartPloughing systemet, som er et system til individuel op- og isætning af den enkelte fure.

Fra Kuhn lyder det, at systemet øger såvel kapacitet og kvalitet i pløjearbejdet ved hjælp af Isobus kompatible gps-funktioner.

Produktchef hos den danske importør, Maskinhandler Indkøbsringen, Per Rasmussen, forklarer, at arbejdsbredde, offset-funktion under pløjning på skråninger eller variation i jordens beskaffenhed, arbejdsdybde med mere kan indkodes, og også foragerautomatikken er udviklet.

»Når den sidste fure ved enden af marken individuelt er løftet, påbegyndes vendefunktionen automatisk, og når traktoren har vendt og kører ind i furen sættes plovlegemerne individuelt i jorden, så der bliver en fuldstændig lige afslutning på ageren«, siger Per Rasmussen.

Med Smart Ploughing faciliteterne på Vari Master L kan ploven for eksempel arbejde asymmetrisk ved kørsel op og ned ad en skråning. For eksempel kan den køre med seks furer i jorden, når der køres nedad og fire eller fem aktive plovlegemer, når der køres opad, hvilken optimerer traktorens kapacitet, uden det går ud over pløjearbejdets kvalitet.

Emneord Agritechnica

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.