Må man ændre timetælleren? - Ikke positivt lovligt

Det er let at finde nogle, som kan hacke en timetæller. Det kan både være bedrageri og lovligt alt efter, hvad man senere gør med det.

Lad os sige med det samme.

Vi aner ikke, hvor stort omfanget af timefusk på traktorer er. En række kilder, LandbrugsAvisen har talt med, siger, at der er et stort mørketal.

Det kan dog konstateres meget enkelt på diverse hjemmesider, at man for få tusind kroner kan bestille firmaer, som gerne rykker ud - og få dem til at »trylle« timetælleren på plads.

Er det så lovligt at fifle med kilometertælleren?

En af udbyderne formulerer det selv sådan her:

- Der findes ingen domme eller regler, der positivt siger, at kilometerjustering er lovligt, og det behøver der ikke at være, så længe der ikke findes nogle regler, der siger, at kilometerjustering er ulovligt, lyder det i en egen lille fortolkning af danske regler på området fra en udbyder af selvsamme gerning, km-justering.dk.

Færdselsstyrelsen blev i 2018 sat til at se på hele området inden for personbilstrafikken, efter at Europa Parlamentet havde set på området på euroæpisk plan. I styrelsens notat ’Rapport om kilometerspoling i Danmark’ fremgår det, at manipulation med en kilometertæller kan straffes efter straffelovens § 279. Styrelsen skriver endvidere i notatet, at straffelovens bestemmelser er rigeligt til at opfylde et EU-direktivs krav om, at EUs medlemsstater skal straffe manipulationen. Styrelsen nævner, at ifølge straffeloven skal bedrageri forstås som »svigagtig fremkaldelse af en tabsforvoldende disposition, hvorved der opnås en af tabet afledt uberettiget vinding«.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.