Messechefen: - Vi skal være næstevalget efter den store tyske

Borgeby Fältdagar har ambitioner om at være endnu mere internationale og går efter at få flere besøgende fra Danmark og nabolandene. Igen i år måtte man sige nej tak til flere udstillere.

Hvad er de store overraskelser på messen i år?

- Vi har en ny maskindemo med en lang række forskellige radrensere denne gang. Det rammer ind i debatten om brugen af kemi og færre godkendte midler. Det bliver spændende at se de forskellige typer i kornmarken. Maskinmæssigt kender vi langtfra alle nyheder, der præsenteres. Det melder firmaerne selv ud, men vi får en demonstration af den selvkørende robot Rise, der selv lader batteriet op undervejs. Foreløbig er det en prototype, men det bliver spændende at se for første gang, siger messeansvarlig Rickard Karlsson og mener også, at det kan være firnurligt at se en vinterhvede, der er blevet givet en rød farve på forskellige tidspunkter for at vise dens udvikling.

Han peger også på mange indlæg og udstillingerne inden for energi-sektoren, eksempelvis hvad man kan dyrke mellem solceller på markerne.

- Det er også en stor debat i Sverige, om man skal bruge landbrugsjord til solenergi – og under hvilke vilkår, siger han og fortæller, at svenske landmænd for tiden bliver kontaktet af investorer, som vil leje deres landbrugsjord i op til 50 år.

Vi er nok ikke mange, som har hørt om brug af hunde til at lokalisere ukrudt i markerne, men det fænomen vil det også være muligt at smage eller høre en bid af, oplister han.

Hvor stor bliver messen i år?

- Den bliver rekordstor. Vi har før haft lidt flere udstillere, men vi har haft flere, som gerne ville udvide deres areal, så arealet har aldrig været større, og vi har måttet sige nej tak til flere på ventelisten. Vi har ikke mere plads i år, og så må vi se i de kommende år, om vi kan udvide det, men det kunne ikke lade sig gøre i år, fortæller han med henvisning til, at 436 udstillere kommer til at brede sig over 60 hektar med svenske Lantmännen som totalt største udstiller, mens Danish Agros svenske datterselskab Swedish Agro Machinery er den største maskinudstiller.

Hovedparten af udstillerne er svenske, men der kommer både en række danske aktører og udstillere fra Holland, Tyskland, Polen, England og Irland. Målet er at udvide både udstillere og besøgende fra udlandet på sigt.

- Der bliver færre og færre i vores erhverv, men der er stadig mange danskere, som ikke har været på Borgeby. Det er et kvalitetsstempel, at udlændinge kan finde det interessant at komme på Borgeby. Vi kan ikke konkurrere med Agritechnica, når det gælder størrelse og nye produkter, men vi vil være en af dem, som man vælger lige efter, siger han.

Hvor mange danskere forventer I på Borgeby?

- Vi har ikke specifikke tal på, hvor mange der plejer at komme, men vi ved, at der er mange, som taler dansk på messen. Samlet set går vi efter at få 20.000 besøgende med gæster udefra. Vi ser, at der kommer flere og flere internationale udstillere, og det gør os også mere interessant for publikum udefra, siger han.

Storskala-erfaring

31-årige Rickard Karlsson er selv vokset op på en gård med køer ved Götene halvanden time nordøst for Göteborg. Inden han fik job først som rådgiver og derefter som messeansvarlig for Borgeby Fältdagar, var han driftsleder på en af Sveriges største landbrugsbedrifter, Björnstorps & Svenstorps Gods i Skåne med 2.600 hektar landbrugsjord.

Han kalder hele data-udviklingen for det, som nok er det mest spændende i landbruget lige nu.

- Vi er blevet gode til at indsamle en masse data, som vi endnu ikke bruger til så meget. Jeg tror, at vi står foran en meget stor omvæltning, hvor vi får brugt disse data meget mere. Det bliver både en praktisk og politisk forandring. Der er vel ingen som landbruget, som er vant til at omstille sig til nye regler og forandringer, så jeg tror, at vi vil være rigtig gode at klare omstillingen, siger han.

Emneord Borgeby 2023

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.