Metantraktor lander i Danmark lige om lidt

Speciel New Holland-traktor lander i Danmark midt i august.

En traktor kører da på diesel. Nej, ikke den nye New Holland, som snart kommer over Nordsøen.

New Holland har igennem årene vist mange spændende projekter for anderledes drivkraft end den traditionelle dieseldrevne motor.

Men hidtil har det netop været projekter. Som vi tidligere har skrevet, er der en ny T6-model på vej, som kører på metangas. Og nu kommer den så endelig til Danmark.

Om mindre end to uger skal landbrugspressen nemlig mødes og sparke dæk ved den nye metantraktor under et arrangement mandag 16. august.

Siden kommer den rundt i landet til forskellige arrangementer. For mange bliver det lettest at se nærmere på traktoren under Have & Landskab i Slagelse, som starter 25. august.

Efter dagene i Danmark skal traktoren herefter på rundrejse til andre nordiske lande og mon ikke, der også er planlagt ture ud til interesserede kunder fremover.

I takt med at eks. større virksomheder og kommuner har øget fokus på deres forbrug af fossile brændstoffer, så kan det meget vel tænkes, at nogle af de første kundegrupper skal findes her. Eks. kommuner som skal bruge en mellemstørrelse traktor – og samtidig kan fortælle omverden, at man her gør noget konkret for at mindske brugen af fossile brændstoffer.

New Holland starter den endelige serieproduktion her til efteråret. En lille eksklusiv gruppe af britiske landmænd i nærheden af New Hollands fabrik i Basildon har testet traktoren her i foråret.

Se video fra en engelsk landmand, som har kørt ca. 200 timer med T6’eren allerede.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.