Morgenposten: Her siger maskinstation stop – speederen i bund hos Kverneland – og Fendts megahandel
Mandag morgens overblik på maskinfronten runder bl.a. en maskinstation, der siger klart stop, en succesfuld dansk maskinfabrik og en stor traktorhandel med en kæmpefarm involveret.

God mandag morgen,

Kan I mærke, at det bliver nemmere og nemmere at komme i gang fra morgenstunden?

I går var dagen, altså tiden fra solopgang til solnedgang, en anelse længere end resten af døgnet, forlyder det fra vejr-vennerne fra DMI. Og morgenposten har også her til morgen i de lyse morgentimer fundet ekstra energi til at finde historierne frem fra nær og fjern. Og så må vi bare håbe, at temperaturen snart følger med op, så der for alvor kan komme lidt gang i det hele…

Jeg starter i den danske fabrikantverden. I sidste uge kunne vi præsentere en status på Hardis liv som sprøjteproducent. Der er både plusser og minusser. Der er nemlig en 20-30 mand ekstra på fabrikken i Nr. Alslev, og økonomisk har den danske fabrikant med franske ejere igen plus i driftsresultatet. Til gengæld kostede bl.a. valutaudsving og udgifterne til en fusion med søsterselskabet i Matrot et større millionbeløb, som kaster den samlede bundlinje i rødt. 

Fransk-fusion-sætter-røde-spor-hos-hardi

I Kerteminde er der ikke nye nøgletal hos Kverneland Group. Til gengæld har den lokale tv-station TV2 Fyn været på besøg for at rapportere om udviklingen i 2017. Og det går godt. Antallet af ansatte har for første gang passeret 500 medarbejdere efter en pæn vækst i ordrerne i 2017 fra særligt Japan og USA.

 

Ny rekord i antal ansatte hos Kverneland i Kerteminde

 

Kontant mobilpolitik

Har du tjekket din Facebook her til morgen? Vil du gøre det i løbet af arbejdsdagen? Hos Skamstrup Maskinstation har de en klar politik for den slags. Facebook hører sig ikke til i arbejdsdagen – og hvis man bliver taget i at forstyrre arbejdsdagen med at opdatere sig på sociale medier, så får man først en mundtlig advarsel, så en skriftlig og til sidst en opsigelse. Læs baggrunden – og følg den store Facebook-debat om politikken i vores historie her:

 

Maskinstation forbyder Facebook - tre chancer eller ud af vagten

  

Maskinstation forbyder Facebook - tre chancer eller ud af vagtenMaskiner Lørdag 17. marts 2018 · 10:00

Megahandel med Fendt 1038’ere

Uden at kritisere Skamstrup så vil jeg ikke forbyde mine kolleger her på maskinredaktionen at bruge Facebook. Tværtimod finder vi mange gode historier – ikke mindst handler, når vi orienterer os i havet af maskinstationer, maskinforretninger og andre aktører, som jævnligt opdaterer på Facebook. Sidste uges handel var noget af en omgang. Syv stor-Fendt’er 1038 blev solgt i ét hug til en farm med 80.000 hektar.

ugens-handel-syv-fendt-1000-traktorer-i-ét-hug

Når vi er ved handel, så var der sent onsdag aften nye tal for udviklingen i traktor-indregistreringerne. Og man må bare sige, at traktormarkedet efter et stærkt december har været nede i en bølgedal i januar og februar. For John Deere-sælgere har februar dog været en ganske positiv måned, hvor logoet med hjorten var indblandet i hver tredje handel.

Hjorten sprang højt i februars traktormarked

Ugens feel good film

Jeg må indrømme, at jeg hverken har fået set Liberty eller Matador her i weekenden. Til gengæld har vi selv haft en rigtig god feel good film for alle folk, som bare har en smule interessere for traktorer.

To midaldrende mænd fra Hobro-området har nemlig fået et seriøst tilfælde af Fiat-feber, hvor de bruger næsten al fritid i selskab med gamle Fiat-traktorer.

Grebet af Fiat-feber : To mænd vil eje samtlige modeller af gamle Fiat-traktorer

Journalistikken bliver mere og mere udgivet på forskellige platforme – nøjagtig som præcisionslandbruget udvikler sig. En ting står dog fast. Der skal hvert år køres store mængder gylle ud i Danmark. Der er dog få – om nogen – som kører så meget gylle ud som Christian Mose Larsen fra Bejstrup Maskinstation. I lighed med Fiat-folkene har vi netop besøgt ham, fordi vi næste mandag udgiver et helt nyt TraktorTech.

Mød gyllekongen her:

Video: Han vil cementere sig som gyllekongen

 

Ha’ en god uge. Redaktionschef Christian Juel Jørgensen

PS: Har du et godt tip, så nøl ikke med at ringe på 40283032 eller skriv til mig på cjj@landbrugsavisen.dk.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.