Nye Valtra lyser op på Agromek
Den nye T-serie pryder på Valtras stand sammen med knækstyret nyhed.

Skønt Agco’s fire traktormærker i Danmark er delt op med Valtra hos én importør og Challenger, Fendt og MF hos en anden, så har Lantmännen Maskin DK og Agco Danmark indgået et samarbejde, hvor de to importører udstiller fire mærker på Agromek på en nærmest fælles stand.

Den beslutning kunne ikke være mere heldig for Valtra, der kan vise den sprit nye T-serie frem, som havde verdenspremiere for få uger siden.

»Vi er naturligvis glade for at vise fjerde generation af T-serien på Agromek. Der er tale om en helt ny traktor, som har været på tegnebrættet helt fra 2008, men som i 2011 for alvor tog fart,« fortæller Arne Spejlborg, direktør hos Lantmännen Maskin DK, den danske importør af Valtra.

T-serien runder i T234 250 hestekræfter - rundt regnet 25 heste mere end forgængeren. Kabinen er 20 centimeter bredere og akselafstanden er øget med 25 centimeter. Ikke mindst er venderadius reduceret.

Mere om dette tema

Læs om Agromek samt nogen af de nyheder, de byder på, nedenfor.

Knækker rundt på en fem-øre

Reduceret venderadius får også helt nye dimensioner på en anden af Valtras traktorer på Agromek. Det gælder den trestjernede nyhed XN, der er en knækstyret variant af N-serien.

»XN fås i tre modeller, N123, N143 og N163. Traktoren samles på produktionslinjen som en normal traktor, men hives bagefter ind i vores Unlimited-studie, hvor vi så modificerer traktoren. Den bliver 60 centimeter længere, men da den både kan knække på midten og dreje på forhjulene - som en kombination eller hver for sig - så får vi en venderadius på blot 3,1 meter mod 4,55 meter på en standard N-serie,« fremhæver Arne Spejlborg.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.