Pöttinger vil have kvinder med teknikpassion

Sig ikke, at kvinder ikke kan have en passion for teknik. Og næste gang du investerer i en maskine fra østrigske Pöttinger kan den sagtens være delvist samlet af kvinder. Pöttinger har opfordret kvinder med en passion for teknik til at tage job i virksomheden.

En af de ansatte er 23-årige Carina Lengauer, der egentlig havde tænkt på at blive kok som sin far - eller noget med teknik, da hendes mor er ingeniør og hendes brødre arbejder i metalindustrien. Teknikken vandt, og hun er nu en erfaren tekniker inden for stålkonstruktioner.

Hos Pöttinger er Carina Lengauer blevet trænet inden for kvalitets-tjek på mærkets river og vendere, nærmere bestemt Top 1252 og Hit 10.11.

Carina Lengauers fritidsinteresser?

»Min motorcykel. Og da jeg også har stort kørekort kan jeg køre lastvognen hjemme på gården, mens min kæreste kører mejetærskeren. Og så kan jeg godt lide at svejse,« siger Carina Lengauer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.