Samsons nye nedfælder demonstreres

Se den nye Samson Strip-Till live på tirsdag i næste uge.

Ovenpå nyheden om, at Samson Agro til den kommende sæson lancerer en ny nedfælder, inviterer Samson Agrolize nu til demonstration af netop denne nye nedfælder. Samson Strip-Till får verdenspremiere på tirsdag den 30. april 2019 kl. 10.00, når Seges og Danske Maskinstationer & Entreprenører indbyder til demonstration af forskellige typer af gyllenedfældere til placering af gylle til majs.

Demonstrationen, hvor Samson Strip-Till vises frem for første gang, begynder kl. 10.00 hos Jacob Petersen, Hinderupvej 8, 6230 Rødekro.

Da Samson Strip-Till placerer gylle til rækkeafgrøder, som skal være tilgængelig gennem hele vækstperioden, er tilførsel af nitrifikationshæmmer i gyllen ved brug af Strip-Till relevant. Nitrifikationshæmmer modvirker netop udvaskning af gylle ved at binde næringsstofferne i gyllen, så de er plantetilgængelige længere.

»Vi har i godt et års tid haft eneforhandlingen i Danmark af doseringssystemet til Vizura nitrifikationshæmmer DosiMax. Vi ser frem til på dagen også at kunne fremvise denne teknologi, som er et værdifuldt supplement til den tidlige placering af gylle i rækkeafgrøder med Samson Strip-Till«, siger salgschef hos Samson Agrolize, Søren Hansen.

Samson Agro lancerer den nye Samson Strip-Till til kommende sæson, og den kan købes hos Samson Agrolize til levering fra efteråret.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.