Se de første billeder fra gyllekonkurrencen – send dine senest 1. april

Frosten satte en effektiv stopper for vores gyllefoto-konkurrence. Men der kom en god del, og nu bliver det varmere – og vi udvider fristen til 1. april.

Luften er blevet lunere. Frosten letter sit tag over Danmark. Og der skal snart køres gylle igen rundt omkring i det ganske land. LandbrugsAvisens og TraktorTechs store gyllefoto-konkurrence er i gang. Du kan stadig nå at være med. Og da vi har haft en god længere pause i gyllesæsonen, så udvider vi konkurrencen, så den kører frem til 1. april frem for midten af marts. Send dit billede til redaktionschef Christian Juel Jørgensen på cjj@landbrugsavisen.dk med en kort tekst om grejet, forholdene, hvor meget gylle I skal køre ud – og hvad der er så unikt ved dit billede.

Fortsat god gyllesæson! Se nogle af de første billeder her:

Mads Gad fra Gads Maskinstation skrev om sin fætters maskinstation via TraktorTechs Facebook 14. februar:

Her har vi Bredebro Maskinstations Vredo. Forrest en VT7028 med en Evers 10 meter sortjordsnedfælder og Gads Maskinstations lille vredo VT4556 med otte meter AP sortjordsnedfælder bagerst.
Der er okay køreforhold. Der er 6x6 på begge, og pga. Dogwalken laver de minimal marktryk i fx de knap så tørre græsmarkerhttps://static.xx.fbcdn.net/images/emoji.php/v9/f71/1.5/16/1f69c.png

 

 

Victor Haunstrup Bjerregaard fra Vorgod, Ringkøbing kører på billedet den første gylle med nedfælderen hjemme ved sin far. Det går fint, beretter han, men man kan jo ikke undgå lidt problemer, når den gamle 20 tons Kimadan vogn, og den gamle 6 meter Kimadan nedfælder skal i jorden, fortæller han. Grejet er jo ikke nyt længere undtagen traktoren, som han skriver...

 

Patrick Pedersen fra Salling kører her ud med en 155 hk JD 6930 med 20T AP vogn med 24m bom, som de også har 7,5m nedfælder til.

Christian Gade Mortensen fra PM Mark Service ved Bedsted i Thy melder sig også ind i kampen om gratis TraktorTech abonnement.

Christoph Hommelhoff er klar til at køre gylle med de gamle Ford'er på hans egen maskinstation. Han fortæller ivørigt om den store og antikke Ford-samling i det seneste TratorTech.

Anders Nielsen deltager også.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.