Se med: Det var så fed en Lego Technic-model, at Volvo også ville bygge den

Volvo har bygget en konceptmaskine inspireret af Lego.

Volvo CE har med den nye konceptmaskine LX03 præsenteret det første eksempel på en selvlærende læssemaskine, der både kan udføre arbejdet, træffe beslutninger og interagere med mennesker.
Inspirationen er fundet i en Lego Technic-model. Det er samtidig første gang, at en Lego Technic-model er blevet lavet til en rigtig maskine.
LX03-konceptet, der er udarbejdet af designere og ingeniører hos Volvo CE og Lego Technic, er en milepæl og kan bane vejen for ny konstruktionsteknologi, lyder det i en pressemeddelelse fra Volvo.

LX03 er det første eksempel på næste stadie i Volvos bestræbelser på at fjerne CO2 fra byggebranchen og udforske maskinintelligens.

Der er heller ikke sparet for følelserne og visionerne i Volvos pressemeddelelse.
»Vi har brug for at omdanne byggebranchen med smarte og mere bæredygtige løsninger, som vil have en indvirkning på den globale skala. Vores afsløring af LX03-prototypen repræsenterer netop dette og er et vidnesbyrd om vores ingeniørers utrolige ekspertise og vores forenede engagement hen imod positiv ændring«, siger Melker Jernberg, formand for Volvo CE.

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.