Selvkørende pickuprive på vej i produktion

Ploegers selvkørende pickuprive kører i øjeblikket i tre test-eksemplarer, men planen er, at riven skal sættes i produktion fra efteråret 2019. Fleksibilitet og kapacitet er nøgleordene.

CM4240 er navnet på hollandske Ploegers kommende, selvkørende rive. Maskinen benytter pickup-teknologi fra østrigske Reiter og kommer efter alt at dømme til at gå i serieproduktion fra efteråret 2019. Men hvorfor i det hele taget en selvkørende rive?

»Der er et behov for kompromis mellem kapacitet, transport-dimensioner og de måder, riven kan ligge skårene på. De kompromisser er perfekt integreret i vores selvkørende rive«, fortæller Niels Antonissen fra Ploeger.

CM4240 har en arbejdshastighed på op til 20 kilometer i timen, og den kommer i arbejdsbredder på 10 til 12 meter. Samtidig kan chaufføren via ét tryk på en knap skifte mellem centerplacering af skåret eller sidelægning til højre eller venstre side. Maskinen kan også lægge to skår sammen i ét.

»Selve pickup-enheden sidder foran kabinen, hvor man har let ved at overvåge den«, tilføjer Niels Antonissen.

Nyheden får officiel premiere på Agritechnica til november.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.