Selvkørende sprøjte klarer vilde bakker

Den selvkørende Amazone Pantera kan udstyres med en plus-pakke, som gør den til en rigtig bjergged.

Antallet af købere i den milde danske geografi vil nok være til at overse. Men i hvert fald fås den selvkørende Amazone Pantera 4502 nu i en »Plus« version, som gør den mere kapabel i stærkt bakket terræn.

Amazone Pantera 4502+ versionen har nemlig en anden konfiguration af maskinens trinløse transmission. Resultatet er, at den nu kan klare stigninger op til 34 procent, hvilket er omkring 25 procent mere end standardversionen. Til gengæld går det ud over hastigheden, da den må nøjes med en maksimal hastighed på 40 km/t og ikke 50 km/t, som den ordinære Pantera klarer.

Plus-pakken fås ifølge producenten til alle Pantera’er, også til Pantera W og Pantera H. Det kan endda fås til eftermontering til de ældre udgaver af Pantera 4502.

Amazone Pantera 4502 har et tankvolumen på 4.500 liter og tilbyder Super L2 bomme med arbejdsbredder fra 21 til 40 meter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.