Terrasem i lettere udgave til minimal jordbearbejdning

Østrigske Pöttinger udvider Terrasem serien med letvægter uden jordbearbejdningsudstyr.

Fraværet af jordbehandlingsudstyr gør den nye Pöttinger Terrasem Classic såmaskine nem og brændstoføkonomisk at trække hen over jorden. Til gengæld har den stadig gødningsplacering, og det gør alt i alt nyheden interessant for det danske marked.

"Set i perspektivet af minimal jordbearbejdning er den nye Terrasem Classic serie interessant. Maskinen kan ligeledes med fordel benyttes til forårssåning på svære jordtyper, der har været vinterpløjet. Vinterpløjet jord har ofte ikke behov for kraftig jordbehandling, og den lavere vægt er også fordelagtig," siger salgschef for Pöttinger i Danmark, Lars Andreasen.

Den nye Terrasem Classic serie kommer i arbejdsbredder fra fire til ni meter. Hos Pöttinger slår man også på maskinens evne til at følge jordens konturer.
Tankindholdet er 3.000 liter på maskiner op til seks meter – eller 3.950 liter, hvis man vælger den i en version med udvidet tankvolumen. På maskiner fra otte til ni meter er tanken på 4.000 liter – eller 5.100 liter i den udvidede version.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.