Ugens maskine: Derfor kan den køre hurtigt selv med 40 meter bom

Ugens maskine: Den næste generation af den selvkørende Amazone Pantera bliver mere effektiv og får højere komfort.

Den tyske producent Amazone er på vej med den selvkørende marksprøjte Pantera i en ny og opdateret version. Nyheden, Amazone Pantera 4504, vil ifølge producenten blandt andet byde på større præcision i tildelingen, forbedret bomstyring, lavere lydniveau, højere kørekomfort og et nyt SmartCenter kontrolområde.
 
Den kommende Amazone Pantera 4504 har vi udset til at være denne uges maskine, og vi bringer her fem detaljer om nyheden.

SmartCenter

Det nye SmartCenter og hele det samlede betjeningsområde er sikkert beskyttet under dækslet på venstre side af sprøjten. Her er også den store 60-liters beholder til pulver og granulatpræparater.

Da de nye dobbelte pumper nu er placeret på højre side, er påfyldningen ifølge producenten mere støjsvag, selv når påfyldningen finder sted med en fuld sugekapacitet på 700 l / min.

Nemt med touchskærm

Til SmartCenter-kontrolpanelet findes der forskellige komfortpakker til forskellige behov: Fra den enklere og smarte Comfort-pakke med TwinTerminal 3.0 til den mere eksklusive Comfort Package plus-pakke. Med den sidstnævnte styres alt via en stor farvetouchskærm, TwinTerminal 7.0, hvilket betyder, at påfyldning og rengøring kan styres meget nemmere. Føreren vælger kun en funktion på berøringsskærmen, hvorefter sprøjten justerer sig helt automatisk. Sprøjte- og skylletank fyldes automatisk til det ønskede niveau. Ligeledes kan et automatisk rengøringsprogram startes med et enkelt tryk.

Mere i tanken

For at klare længere tid i marken er den nye brændstoftank øget i volumen til 290 liter. Dertil kommer Ad-Blue tanken, der rummer 20 liter.

Touch til kørefunktioner

Den nye AmaDrive 7.0 farvetouchskærm, der styrer alle kørefunktioner, er nu en integreret del af det ergonomiske armlæn i kabinen. På farveskærmen kan føreren overvåge, kontrollere og indstille køretøjets funktioner.

Til Isobus kan Pantera 4504 fås enten med 8-tommer AmaTron 4-skærmen eller med 12-tommer AmaPad 2 – begge har multitouch farvedisplay.

Styr på bevægelserne

Selv med arbejdsbredder på op til 40 m får den aktive bomstyring, ContourControl og den aktive svingnings dæmpning SwingStop, bommen til at ligge roligt og stabilt. Med ContourControl kan bommen også vinkles nedad og således automatisk holde afstanden til afgrøden, også under vanskelige kuperede forhold.

Mens ContourControl styrer bommens lodrette bevægelser, forhindrer det aktive SwingStop-system uønskede, vandrette bevægelser, hvilket er særlig vigtigt ved store arbejdsbredder for at forhindre overdosering og underdosering. Det betyder også, at sprøjtearbejdet kan udføres med højere hastigheder.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.