Ugens profil: Når Ivan skal tænke stort, så rejser han til Sillicon Valley

På en måde er vi der allerede.

Godt nok er vi rent fysisk i et møderum i København. Sådan et sted med et stort firkantet hvidt bord og en masse stole.

Men det som fanger øjet er en stor skyline fra Guds eget land.    

Ivan peger på en plet.

”Det er her, jeg altid bor”.  

Og dermed står vi nu mentalt i San Francisco. Financial District. En kort køretur fra Silicon Valley. Og de helt store tech-virksomheder, alle start-upperne og vildskaben, som Ivan siden er fløjet over til efter vores samtale – for at arbejde igennem i denne uge.   

Manden fra landsbyen Fåborg mellem Esbjerg og Grindsted lever et hektisk liv, som mest af alt drejer sig om innovative løsninger, der involverer landmænd og teknologi i en eller anden form.

Personligt mødte jeg ham første gang i starten af 00’erne.

Ivan blev landskendt med et snuptag, da han gik i luften med platformen Farmer Dating.

Begrebet at swipe og fænomenet Tinder var vi ingen, der havde hørt om. Netdating var for så vidt spritnyt. Tankerne og udviklingen blev foretaget hjemme i parcelhuset i den samme jyske landsby. Farmer Dating blev så god en ide, at tv gik i luften med programmet ’Bonde søger brud’. En af producerne bag det program hed Joachim, og spiller i dag en rolle i Ivan Baadsgaards næste store projekt:

Slå igennem med Grainit.

Et lagerstyringsprogram du eks. kan styre med få tryk i en app, og så har du data, du nemt kan bruge videre på din bedrift og dermed få præcis styr på dine inputvarer.  

Med systemet er Ivan en af flere håbefulde agri-tech-virksomheder. Og derfor er det måske ikke så underligt, at hans arbejdsliv lægges nogle dage her it-tech-miljøet på Islands Brygge i et kontorhus for den slags startupper, i Agro Food Park, ude hos landmænd, og så i Silicon Valley, når der virkelig skal tænkes de store tanker.

”Der er højt til loftet. For mig giver det noget at sidde og kigge på mennesker, der arbejder hos Google og Apple og alle start-upperne og  bare komme væk. Jeg tager derover og så er jeg i min egen bobbel”, siger han – altså få dage før han hoppede ind i boblen, som han sidder i lige nu.

Arbejdet burede ham inde på hotellet

Ivan Baadsgaard er også direktør og drivkraft i LandIt, der laver it løsninger for en række aktører i landbruget – eks. virksomheder i Danish Agro-koncernen og Boehringer Ingelheim og nogle af de danske såkaldte ag-tech-virksomheder.

Grainit er barnet ved siden af, der allerede for to år siden blev hædret med en innovationspris og i år er vokset til at registrere 600.000 ton af årets danske høst. 

TV-manden fra programmet med landbrugskærligheden, Joachim Majholm, er i dag en af hans investorer – og selv bosat i Silicon Valley, hvor han bl.a. investerer i små danske opstartsvirksomheder og en af sparringspartnerne for Ivan. 

En anden investor og sparringspartner er svineproducenten Michael Bundgaard fra Klitgaard Agro. Ifølge Ivan er han dagligt i dialog med svineproducenten – og de forskellige kompetencer hos investorerne handler for Ivan om andet end penge, sparring der kan være med til at få Grainit til at lykkedes og udfordringer til hans egne beslutninger og strategier.

En ting kan Majholm, Klitgaard og eventuelle investorer være sikker på. Ivan arbejder for sagen. 

”I sommer havde jeg egentlig booket ferie til Italien. Jeg kom også derned. Der var dog så meget gang i Grainit, at jeg stort set ikke kom ud fra hotellet. Man må bare være der, når det kører. Men jeg blev da kendt med værtskabet”, siger han.

- De griner bare af de summer herovre

Som så mange andre start-up-virksomheder går en del af tiden med at rejse kapital. Næste skridt skal gerne være stort.

Kontorfællesskabet på Islands Brygge er bygget til den slags. Univate hedder det. Jeg har bragt en af hverdagens små redskaber for journalister og andre nysgerrige med ind i samtalen. Et årsregnskab. Der står underskud på bundlinjen. Det triste regnskab kalder Ivan det, og lader forstå, at det ikke illustrerer vejen frem. 

For Ivan er målet ikke at lave en lille solid virksomhed i den nuværende fase, der på den korte bane genererer overskud i startfasen, siger han, da jeg spørger, hvor han er om et par år videre frem på rejsen.

”Hvis vi skal op og ud i verden, så kan vi ikke vokse generisk ved at lave overskud på vores nuværende forretning og så investere det igen. Det går simpelthen for langsomt. Jeg har den holdning, at hvis vi leverer overskud i de første fem år, så gør vi noget forkert. Det drejer sig om at have kapital og muskler til at kunne tage skridtene. Den kapital vi kan rejse i Danmark, det er summer, som de bare griner af derovre. De tænker bare større”, siger han og peger over på billedet af skylinjen bag os.

Han stiller selv næste spørgsmål, mens vi kredser om, hvordan man værdisætter Grainit og dermed hans arbejde, når der skal hentes kapital ind. 

Min anden medbragte genstand i dag passer godt ind der. Et udskrift af en artikel for noget tid siden fra min egen LandbrugsAvisen, hvor Ivan fortæller, at han leder efter en stor investor – og det da gerne må være et større millionbeløb.

Hvad er selskabet værd uden ham selv, lyder spørgsmålet.

”Man ser på produktet, visionen og personkredsen. Det handler om at finde de rigtige til at se visionen og være med på, at vi skal ud i verden”, siger han.

Kan du så godt vente med at tjene penge?

”Det kommer jo an på kontoen. Og det centrale er vores tractions(antal gange systemet bliver brugt). At vi kan vise, at det stiger og stiger, og at vi kan vise, at vi er det foretrukne værktøj, når du som landmand skal holde styr på dit lager”.

Han afviser, at han skal have en rig onkel ind som investor.

”Det ville være det nemmeste. Men det skal være nogle med visioner, og som kan hjælpe os videre ud i verden. Det skal være kloge penge”.  

Det lyder som om, at du bare skal finde nogle af de største i verden til at håndtere varer, der går ind og ud hos landmænd. Sådan nogle som Cargill?

”Jeg har da også nogle aktører stående på min top 10 to do liste”, siger han med et grin.    

Hvor stort er potentialet?

”Det meste af den her jord, vi bor på. Det er et spørgsmål om at komme hele vejen rundt”.

Hvordan er det realistisk?

”Vi arbejder med nogle ubekendte. Er jeg dygtig nok. Det er jeg sikker på, at jeg ikke er. Jeg skal have fundet en, som er dygtigere end mig på et tidspunkt og sat det rigtige hold med det rigtige talent”, siger han og hopper videre til visionen.

”Men vi arbejder på noget rigtigt. Hele diskussionen om sporbarhed og klima. Hvor kommer den ananas fra, vil forbrugerne vide. Det kan mine data vise. Hvis vi ved, hvad grisen spiser, så nærmer vi os at kunne give den sporbarhed og kunne fortælle forbrugeren om det. Og det bestyrker mig i, at det her på den store klinge er med til at løse nogle udfordringer på landmandens vegne. I bund og grund drejer det sig om at have en løsning, der er plug and play. Systemet skal være så let som muligt, og jeg arbejder på, at vi ikke engang behøver en app, men at det bare sender data det rigtige sted hen”, siger han.

Du har jo fået mange ideer. Eks. som Farmer Dating. Hvilken er den bedste?

Jeg spørger – og Ivan spørger tilbage. Hvad er en god ide?

Hmm. Tja.

Journalisten inde i mig tænker så det knager.

Jeg kan ikke parere det præcise svar, før han går videre.  

”Min passion ligger ved innovationen, udfordringen og hvad man kan gøre digitalt i agro-sektoren. At få noget til at ske. Det er det, som holder mig gående. Når tingene bliver drift, så skal andre tage over. Farmer Dating har måske betydet mest for enkelte mennesker. At de mødte nogen, der betød noget helt specielt i deres liv. For mig har det ikke været den ide, som har gjort den største forskel arbejdsmæssigt. Det har været super fedt, men jeg er mindst lige så glad for nogle af de ting, jeg har lavet for Danish Agro, Vestjyllands Andel eller nogle af de andre. At vi på kort tid kunne øge brugen af kundeportal og selvbetjening fra næsten ingenting til flere hundrede tons. At vi kunne få vestjyske landmænd til at være dem, som bruger teknologiske løsninger mest. Det går man jo ikke og forestiller sig. Sådan noget gør det for mig”.

De har ikke helt forstået det

Selvom inspirationen er stor fra det store Amerika – hvor han også påtænker snart at placere Graintit på landkortet, så mener han også, at vi danskere kan lære de amerikanske tech-virksomheder et par ting om udvikling og innovation.

”Forskellen på hvordan vi gør det og dem, det er, at vi går ud og snakker med landmændene. Derovre tænker man store tanker, og så må dem, man vil have til at købe produktet, forstå, at det er godt”, opsummerer han og roser landmændene for sammenspillet.

”Stort set hver aften i høst har jeg siddet ude hos en Grainit-kunde for at høre, hvordan de bruger det. I modsætning til det folk måske tror, så er danske landmænd voldsomt digitale. Det er derfor let at lave noget. Du skal tage ud til en dansk landmand, når han kører og høster og det bare spiller. Så er han super god at arbejde sammen med. Det giver virkelighed mulighed for innovation”.

Ivan Baadsgaard har foreløbig introduceret Grainit i Danmark og Sverige. Næste step er Polen, Tjekkiet og et projekt i USA’s nordøstlige hjørne. Foreløbigt.