
Imposante amerikaner-såmakiner kommer nu til Europa.
Det var den store overraskelse, da Väderstad tirsdag mødte den europæiske maskinpresse ved et større pressemøde forud for Agritechnica i tyske Kassel.
Väderstad har for nylig præsenteret en lang række nyheder – men havde altså gemt et es i ærmet i form af Seed Hawk såmaskiner, som er hentet fra Väderstads fabrik i Canada, men bliver modificeret på en række punkter til det europæiske marked.
Såmaskinen Väderstad Seed Hawk 600-900C, som er designet til no-till, leveres i tre bredder fra seks til ni meter, som navnet indikerer. Tanken-delen består af tre rum, som muliggør flere typer udsæd og gødning alt efter behov.
Et af de europæiske hack er, at Seed Hawk-skæret kan suppleres med disc som ekstraudstyr, så maskinen bedre kan klare de større europæiske halmmængder og efterafgrøder.
Såmaskinerne leveres i Europa også med Väderstads velkendte Ipad-styring E-Control og udsåningssystemet Fenix III.
Der kan sparkes dæk ved såmaskinen på Agritechnica, og derefter forventes de i serieproduktion til 2025-sæsonen.
Relaterede artikler
Kommentarer