Video: Robot høster jordbær med 60 arme

Spansk robothøster testes i jordbærmarker.

Spanske ingeniører er langt fremme med at udvikle en selvkørende robot til at plukke jordbær. I år tester de den i verdens største jordbærland, Californien.

Med små kameraer kan robotten registrere jordbærrenes farve, kvalitet og størrelse. Lever bærrene op til kravene, skærer robotten stilken over, og vupti, så er høsten i gang.

Der er plads til to personer på robotten, men den kan også opereres af en enkelt person, skriver gartnertidene.dk.

I Californien er det et problem at skaffe arbejdskraft nok til jordbærplukningen. Derfor kan robotter være med til at løse problemet med de manglende hænder.

Robotten bygges af spanske Agrobot, der oplyser, at prisen for høsteren er omkring 120.000 US dollars (900.000 kr.) for en model med 20 arme og 300.000 US dollar (kanp 2,3 mio. kr.) for en model med 60 arme.

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.