ZF tager kunstig intelligens i brug
See, Think, Act er mottoet i ZFs nye koncept, der skal bane vej til digitaliseret landbrug.

I dag er kunstig intelligens allerede i brug flere steder, eksempelvis i softwaren til stemmestyringen på din smartphone. Med "Automated Operations" tager tyske ZF også et skridt mod kunstig intelligens - ikke på telefoner, men derimod på traktorer og maskiner til landbruget.

Under mottoet: See, Think, Act (Se, tænk, udfør) lancerer ZF et koncept på Agritechnica, hvor en processor udgør den kunstige intelligens og tager beslutninger ud fra, hvad den får af informationer - eksempelvis fra sensorer og kameraer.

»Vores mål er at få maskinerne til at se, tænke og beslutte - alt sammen via én kilde, nemlig vores processor«, siger Wilhelm Rehm, bestyrelsesmedlem hos ZF.

ProAI-processoren er udviklet i samarbejde med Nvidia og gør i korte træk maskinen i stand til at forstå, hvilket miljø den kører i. På den måde vil systemet på sigt danne baggrund for en fuld autonom kørsel.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.