Jais Valeur: Jeg er godt tilfreds med min egen indsats

På trods af massivt pres mod Danish Crown siger topchef Jais Valeur, at han på intet tidspunkt har overvejet at kaste håndklædet i ringen. Der er en opgave, der skal gøres færdig, og jeg tror faktisk ikke, at der i øjeblikket findes nogen, der kan gøre det bedre, siger han.

En gigantisk spareplan skal forbedre Danish Crowns økonomi, så ejerne kan få en bedre notering på slagtegrise, men selv om virksomheden gennem længere tid har været under voldsomt pres, fortæller den øverste chef Jais Valeur i LandbrugsAvisens podcast 'Topmødet', at han i grunden er godt nok tilfreds med sin egen personlige indsats.

- Vi har ikke leveret en konkurrencedygtig notering, så på den måde er jeg ikke tilfreds, men verden er blevet vendt på hovedet de seneste år, og det har ramt os som eksportselskab, fortæller han.

Lyt til podcasten med det fulde interview her:

Vil du lytte til vores podcasts fra din mobil, kan du finde dem her:

Spotify              Google Podcast (til android)              Apple Podcasts (til iPhone)

Hør flere episoder