Ugen på spidsen: Hatten af - pløjefri dyrkere er godt nok dedikerede

Det er al ære værd, at en flok dedikerede landmænd, der tror på deres sag, vil gå videnskabelige veje for at vise omverdenen, at de har ret. Men det kræver flere midler - og flere medlemmner.

I sidste uge deltog jeg i FRDKs (Forening for Reduceret Jordbearbejdning) generalforsamling og fagdag på Fyn.

Og det var en fornøjelse. Der var både et stort fremmøde på ca. 130 meget engagerede deltagere, der var meget spørgelystne. Og mange spændende faglige indlæg.

Men det, der gjorde størst indtryk, var, da bestyrelsen foreslog at sætte kontingentet op fra et fast beløb på 1.700 kr. til ca. 2.200 kr. i snit - dog med en ændret fordeling end i dag.

For alle stemte ja til forslaget i den skriftlige afstemning. Eller alle på nær én. Og det imponerede mig.

Sikke en dedikeret flok.

Forskning og forsøg koster

Godt nok havde bestyrelsen først redegjort for, hvorfor de så sig nødsaget til en markant ændring af kontingentet, hvor der fremover bliver et grundkontingent på 1.200 kr. plus fire kr. pr. ha (op til maks. 600 ha).

Det vil i snit sige en kontingent-stigning på ca. 500 kr. pr. ha, som især betales af de store brug. Har man under 125 ha, betaler man lidt mindre end før.

Begrundelsen fra bestyrelsen var, at de har brug for flere midler til at forfølge deres mål. Og ambitionerne er store. FRDK vil meget meget mere end i dag - de vil intet mindre end være fremtidens landbrug.

Foreningen mener nemlig, at de har et meget miljøvenligt landbrug, som forener det bedste fra det konventionelle og det økologiske dyrkningssystem. Og at de netop er den type landbrug, som samfundet efterlyser.

Foreningen udøver allerede i dag lobbyarbejde, hvor de forsøger at overbevise meningsdannere, forbrugere, politikere og embedsmæmnd. Og de oplever da også stigende interesse fra politikere og miljøorganisationer i disse år.

Der er bare den hage ved det, at de alle kræver beviser og gennemarbejdet fakta fra videnskabelig forskning og forsøg for at blive overbevist om, at det pløjefri system er fremtiden. Og det koster at skabe ny faglig viden. Derfor har FRDK brug for et højere kontingent.

Udbyttet for medlemmerne er, at FRDK tror på, at kontante faglige beviser vil resultatere i, at pløjefri dyrkere kan blive undtaget fra visse miljøkrav i de kommende års skrappe miljøregulering, vi er på vej mod.

Og det argument var nok til, at hele forsamlingen sluttede op om at ændre kontingentet.

Brug for flere midler

Målet er ædelt. Og det er al ære værd, at en flok dedikerede landmænd, der tror på deres sag, vil gå videnskabelige veje for at vise omverdenen, at de har ret.

Jeg tror på dem og på deres dyrkningssystem. Men jeg tror også, de får brug for mange flere midler, end hvad denne kontingentstigning giver.

Det har FRDK da også selv sandet - og vil fremover kæmpe for, at en langt større andel af landbrugets egne promillepenge går til pløjefri forskning og forsøg end i dag. Vel også yderst rimeligt.

Så støt op om det beslutningstagere.

Alt for få medlemmer

Men hvorfor ikke også sætte mere ind på at få flere medlemmer.

Jo flere medlemmer, jo mere batter det. Hvis bare dobbelt så mange som i dag meldte sig ind, ville det skæppe betydelig mere i kassen end den nylige kontingentstigning.

I dag har FRDK faktisk kun 544 medlemmer. Jeg synes ikke, det lyder af meget, når man tænker på, hvor stor interessen for det pløjefri system er.

Og slet ikke når man tager in mente, at der ved Danmarks Statistiks sommertælling i 2016 var 3.188 bedrifter, som tilsammen dyrkede 252.662 hektar med ikke-vendende bearbejdning. Altså pløjefrit. Siden er udbredelsen ganske givet steget endnu mere.

Det betyder faktisk, at 12 procent eller mere af det danske landbrugsareal i omdrift i dag bliver dyrket uden brug af plov - på mere end 3.000 bedrifter. Alligevel er der kun 544 medlemmer.....

Så til alle jer pløjefri ikke-medlemmer: Kan det nu også passe? Bør I ikke bidrage og være med til at trække læsset?

Foreningen har brug for det. Og målet gavner jo også jer.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus "Ugen på spidsen" sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet MARK og Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.