Yara lancerer ny garantiordning i Danmark

Yara har lanceret en 4-punktsgaranti i Danmark. Garantien giver kort sagt landmanden tryghed for, at han kan sprede optimalt på sin mark, melder gødningsproducenten.

Den norske gødnings- og kemikalievirksomhed Yara har lanceret en ny 4-punkts garanti i Danmark.

Garantien giver kort sagt landmanden tryghed for, at han kan sprede optimalt på sin mark, at indholdet er afstemt danske forhold, indeholder det lovede, og at gødningen er fremstillet efter de mest energieffektive metoder.

Det skriver Yara Danmark i en pressemeddelelse.

"Vi vil bistå de danske landmænd med at få maksimalt udbytte på deres marker, og vi vil ligeledes stille sikkerhed for, at det også kan ske på en bæredygtig måde. Hvert gødningskorn, vi leverer, skal derfor være produceret ansvarligt og i højeste kvalitet, så landmændene trygt kan gødske deres marker med vores produkter", siger Jens Jakob Larsen, kommerciel direktør hos Yara Danmark. 

Garanti på fire punkter

4-punkts garantien skal ses som et valideringsværktøj for landmanden, hvor Yara på de fire punkter garanterer landmanden en profitabel og bæredygtig markdrift ved brug af en af Yaras faste gødninger, melder producenten.

Garantien består af:

1.    Spredning: Yara garanterer, at deres gødninger alle er testet til optimal spredning og kan spredes jævnt på op til 36 meters bredde. God spredning handler om at sprede så ensartet og præcist som muligt, både for økonomiens skyld, men i lige så høj grad for miljøets skyld.

2.    Indhold: Der stilles sikkerhed for, at hvert enkelt gødningskorn indeholder de deklarerede næringsstoffer, samt den angivne mængde. Endelig sikrer Yara at de gødninger, som tilbydes landmanden, er tilpasset anvendelse under danske forhold.

3.    Miljø: Gødningerne fremstilles med lavest mulige CO2 aftryk, hvilket opnås ved brug af stadigt mere energivenlige produktionsformer samt anvendelsen af en særligt udviklet katalysator teknologi, der nedsætter udledningen med cirka 50 procent.

4.    Sikkerhed: Yara tager ansvar for gødningen hele vejen fra produktion, til udvikling af anbefalinger om optimal anvendelse af de forskellige typer gødning til dansk landbrug, så landmanden kan føle sig tryg og opnå bedst mulige lønsomhed i sin produktion.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.