Økolog dropper velfærdskoncept: Kalvene skal under opsyn

Henrik Terkelsen, økologisk kalveproducent på Glænø, har de seneste år haft kalve under konceptet 'græskalve', der var en af Velfærdsdelikatesserne, som Dyrenes Beskyttelse har udviklet i samarbejde med lokale økologer.

Der er flere udfordringer, som nu gør, at han har droppet det oprindelige koncept, som han ellers har været med til at udvikle og fået Børsens fødevarepris for.

Henrik Terkelsen har et mindre landbrug med 24 hektar, som han driver med naboen, den økologiske planteavler Carsten Søgaard, der har et tilsvarende areal.

På engene driver Henrik Terkelsen naturpleje med jerseykalve- og -stude, som ellers skulle have været aflivet ved fødslen. De kommer fra det økologiske mælkebrug Svanholm.

Kan ikke sikre god vækst

Det ene problem er, at Henrik Terkelsen har svært ved at følge med i kalvenes vækst, når de går ude på marken.

"De store kalve stjæler mælk fra de små, der så ikke får nok mælk," forklarer Henrik Terkelsen.

Jerseykalve har i forvejen begrænset tilvækst - det er derfor mange aflives - og han risikerer dermed, at nogle af kalvene i produktionen har en meget vigende udvikling.

"Hvis de i de første måneder går inde i stalden sammen med ammetanten, kan jeg bedre sikre, at kalvene får den mælk, de har brug for i opstarten", siger Henrik Terkelsen.

Lille vindue ved græsningssæsonens start

Det andet problem har været at få nok kalve og ammekøer fra samarbejdspartneren. Lige nu har han tre ammekøer.

Svanholm har 120 malkekøer. Henrik Terkelsen har netop fået en ny stald, hvor han otte båse med plads til en ammeko og to kalve, der skal danne familie.

Problemet er, at det kræver, at Svanholm netop i et bestemt vindue, hvor græsningssæsonen starter, skal kunne tage en malkeko ud af produktionen og sætte den sammen med to tyrekalve. Det er svært for Svanholm at levere det antal familier, Henrik Terkelsen ønsker.

Hvis Svanholm derimod kan sende tyrekalve og ammetanter løbende hen over vinterne, så kan Henrik Terkelsen bedre nå sit mål om otte små familier.

Fremover vil kalvene derfor gå to måneder i stalden hos deres ammetante, inden de kommer på græs og slagtes ved udløbet af græsningssæsonen.

Kalvene får udelukkende mælk og græs. Ved udløbet af sæsonen får de dog også ensilage, eftersom der ikke er trilstrækkeligt græs tilbage på engene.

Kalvene sælges fortrinsvis til private, hvor en fjerdedel af kødet vejer 18 kg. To restauranter i København er også kunder, og Henrik Terkelsen vil gerne have flere restauranter i kundekredsen, så afsætningen bliver nemmere. Kødet sælges billigere til restauranterne, men de står til gengæld selv for en del af opskæringen og parteringen.

Stopper afhorning

Foruden kalve og ammetanter har Henrik Terkelsen cirka 50 jerseystude, der går to år inden slagt. De kastreres og afhornes, men målet er nu at stoppe for afhorningen.

Henrik Terkelsen vurderer, at studende ikke skader hinanden med hornene. Det kræver dog, at han kigger sig ekstra for, når han går rundt blandt studene, eftersom de kan foretage pludselige bevægelser, eksempelvis for at vifte en flue væk.

"Vi synes, at hvis vi kommer frem til, at det ikke er nødvendigt at afhorne, så er det bedst at lade være. Man har fundet ud af, at der er blodomløb i hornene, så det er en amputering," siger Henrik Terkelsen.

Et ønske for Henrik Terkelsen er desuden at få dyrene nødslagtet, altså hvor de skydes på marken. Det er er for at undgå stress hos dyrene. Men det er for omkostningstungt for jerseykalve med et begrænset antal kg. på dyr. En dyrlæge skal tilse dyret, inden det slagtes - og den regning er for dyr at klare, hver gang et dyr slagtes.

Et generelt mål for Henrik Terkelsen er at sikre balance og bæredygtighed. Derfor er han også med i et EU-projekt, hvor der er gravet 16 vandhuller i hans og naboens enge, hvor klokkefrøen kan blive sat ud og få gode levevilkår. Frøen var tidligere på øen, men forsvandt i 1985.