Kunstig hjerne til mælkestalden skal efterligne driftslederen

Et tværfagligt hold af forskere hos University of Wisconsin-Madison er i gang med at skabe en "virtuel malkebedriftshjerne", skriver universitet på deres hjemmeside.

"Vi kalder dette projekt "den virtuelle malkebedriftshjerne", fordi vi forsøger at efterligne tankegangen hos en meget god malkebedriftsleder," siger teamleder Victor E. Cabrera, professor hos University of Wisconsin-Madison.

"Vi starter med at se, hvad lederen beslutter at gøre med dataene og derefter se, hvad vores system ville komme med som den bedst mulige beslutning," forklarer han.

Opgaven med projektet er at samle data fra de forskellige maskiner - foderstyring, malkningsudstyret med videre - og sikre landmanden input til, hvad der skal ændres på bedriften.

"Problemet er, at landmændene ikke har været i stand til at integrere disse oplysninger for at forbedre beslutningsprocessen i på bedriften," siger professoren.

Forskerne samler data fra i alt 4000 køer fra tre malkefarme i Wisconsin i det nordlige USA. Der samles data for de enkelte køers foderforbrug, mælkeproduktion, antal skridt, fordøjelsen og temperatur. Der er også data for genetikken bag koen og data fra gården, såsom vejret og priser på mælk og foder.

De mange data samarbejder forskerne med computeringeniører om at håndtere.

"Det handler ikke kun om at få adgang til systemer, der kan håndtere store datasæt. Vi har også brug for ekspertisen til at filtrere det. Vi samler mange data, men meget af det er gentagelser eller irrelevant," siger professoren.

Datafiltreringen skal ske i realtid - altså her og nu, så landmanden kan handle akut.

Kunstig intelligens - algoritmer - skal sikre, at systemet kan få brugbare forslag ud af de mange data.

I første omgang drives dette projekt med tre gårde i to år. Derefter er tanken at udrulle projektet til 100 til 200 gårde i staten.